Akutteams er godt alternativ til indlæggelse

Regeringen og satspuljepartierne afsatte i 2013 hele 30. mio. kr. til i perioden 2014-17 at afprøve ambulante akutteams, der kunne tilbyde intensiv, akut psykiatrisk behandling i hjemmet. Det skulle ske som alternativ til akut psykiatrisk indlæggelse.

De fem regioner har nu gennemført hver deres pilotprojekt. En midtvejs-evaluering viser, at akutteams kan være et godt alternativ til indlæggelse. Og da der er ekstremt pres på sengepladserne, kan det øge behandlingskapaciteten for folk, der er akut psykisk syge.

Man har også set på den akutpsykiatriske hjælp på Frederiksberg – for at blive klogere på, om den form for hjælp er med til at opretholde patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er den. Projektet er et satspuljeprojekt, der udløber i 2017. Derefter skal der tages stilling til, om det skal være permanent.

Emner: akutteams

Del artiklen med dine venner