For flertallet er depression et engangsfænomen.

Din depression behøver ikke at komme igen

Fordi du har haft en alvorlig depression, som har krævet indlæggelse, behøver du ikke være bange for at depressionen vender tilbage.

Rigtig mange patienter, som har haft kendskab med det psykiatriske system på grund af en depression, vil ofte være bange for at få tilbagefald. Men en ny dansk undersøgelse tyder på, at langt de fleste patienter, som har haft en moderat eller svær depression kommer sig over den, skriver Psykiatrifonden.

Patienterne kunne opdeles i tre grupper:

1. Den største gruppe omfattede over tre ud af fire af patienterne. To år efter den oprindelige diagnose var der praktisk taget ingen i denne gruppe, der havde fornyet kontakt med behandlingssystemet.

2. Den næststørste gruppe talte lidt over hver tiende patient. Disse havde et lidt længere forløb i det psykiatriske system, med en øget sandsynlighed for fornyet kontakt i de første fem år efter diagnosen, men efterfølgende meget lille kontakt.

3. De to sidste mindre grupper af patienter var karakteriseret ved henholdsvis en vedvarende kontakt med behandlingssystemet (ca. 3 %) eller en øget kontakt 4-5 år efter den oprindelige diagnose (ca. 7 %).

Kvinderne er værst ramt

Kvinder med en alvorligere depressionsdiagnose havde en øget risiko for et længere forløb og en øget kontakt med det psykiatriske system, og det gjaldt også hvis ens forældre havde en psykisk sygdom. Men for flertallet viser depression sig altså at være et engangsfænomen, når man måler på kontakten til psykiatrien.

Undersøgelsen

Undersøgelsen omfattede mere end 11.500 personer, der alle var diagnosticeret med moderat eller svær depression i årene 1995-2002, hvor de var mellem 18 og 48 år.

Forskerne fulgte personerne i forskellige registre i 10 år efter deres oprindelige diagnose for at se, hvem og hvor mange der stadig var i kontakt med det psykiatriske system.

 

Emner: depression psykiatrisk system

Del artiklen med dine venner