”Når patienterne bliver indlagt, kan vi som læger ikke gøre meget andet end at håbe det bedste," siger Søren Schou Olesen.

Ny behandling mod akut bugspytkirtelbetændelse i sigte

Patienter med akut (bugspytkirtelbetændelse) pancreatitis indlægges ofte med svære mavesmerter, men teorien om, at morfin kan være med til at forværre sværhedsgraden af sygdommen, bliver nu afprøvet i et forsøg over de kommende år.

I Danmark er der årligt cirka 2000 tilfælde af akut pancreatitis. 10-15 procent af patienterne udvikler alvorlige komplikationer med lange indlæggelsesforløb på intensivafdelinger, og nogle af dem dør som følge af sygdommen.

Med morfin og lignende opioider som førstevalg til behandling af smerter ved akut betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) er man som læge og behandler nødt til at vælge det mindste af to onder.

”Når patienterne bliver indlagt, kan vi som læger ikke gøre meget andet end at håbe det bedste," siger Søren Schou Olesen, som er overlæge og ph.d. ved Afdelingen for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme og Center for Bugspytkirtelsygdomme på Aalborg Universitetshospital.

Han står sammen med kolleger landet over i spidsen for et projekt, hvor man vil afprøve et allerede kendt lægemiddel, som skal modvirke opioidernes effekt uden for centralnervesystemet.

Søren Schou Olesen kan ikke afsløre lægemidlets navn, da de i forskergruppen er ved at undersøge mulighederne for at søge IP-patent, men han forklarer, at det er en opioidantagonist, der bruges i forbindelse med andre lidelser.

Han kan dog afsløre, at den primære bivirkning ved lægemidlet er diarré, og at det ved akut behandling ikke synes som det største problem.

”Men en anden del af forskningsprojektet er også at se på effekten af medicinen til dem, der får tilbagefald, altså recidiverende akut pancreatitis, og dér kan problemer med diarré jo godt blive et issue,” siger Søren Schou Olesen.

Morfin kan forværre pancreatitis

Morfin er effektivt som smertebehandling, men er kendt for en række alvorlige bivirkninger, som i teorien kan være med til at forværre pancreatitis.

”Vi har i hvert fald fire mekanismer, hvor morfinadministration er skadelig for tarmsystemet, og hvor vi mistænker, at det kan forværre sygdomsforløbet ved pancreatitis,” siger Søren Schou Olesen.

Én af teorierne om morfins skadelige virkning i tarmsystemet er påvirkningen af lukkemusklen ved bugspytkirtlen, sfincter Oddi. Her har man længe mistænkt en sammenhæng mellem smertefulde spasmer i sfincter Oddi og morfinadministration.

En anden teori handler om morfins sløvende effekt på tarmens bevægelser, dens motilitet. Morfin kan give forstoppelse og nedsætte væskeproduktionen, hvilket også nedsætter transporten af de skadelige stoffer ud af kroppen og samtidig øger gennemtrængeligheden af bakterier fra tarmen og ind i blodbanen.

Endelig viser flere studier, at morfin har en vis immundæmpende effekt, som øger risikoen for infektioner, forklarer Søren Schou Olesen.

Om selv få dage med morfin som smertelindring kan have afgørende betydning for sværhedsgraden af bugspytkirtelbetændelse, er en del af undersøgelsen. Søren Schou Olesen har en stærk mistanke:

”Vi oplever netop, at de patienter, der bliver særligt dårlige, også har en krop, der er gået lidt i stå – måske på grund af morfinen,” siger han.

Et underprioriteret forskningsområde

Når patienter bliver indlagt med akut pancreatitis eller med opblusning i deres kroniske budspytkirtelbetændelse, er det primære kliniske symptom stærke mavesmerter. Morfin og lignende opioider er førstevalget af smertestillende, da lettere smertestillende lægemidler som paracetamol eller ibuprofen ikke har tilstrækkeligt lindrende effekt.

Bonna Leerhøy, sygeplejerske og ph.d., forsker i pancreatitis og er som afsnitsleder af forskningsafdelingen i Abdominalcenter K på Bispebjerg Hospital med i projektet. Hun glæder sig over bevillingen fra Novo Nordisk Fonden med mere end syv millioner kroner til at forske i et område, hun mener, får for lidt opmærksomhed:

”Pancreatitis er en sygdom i vækst, men alligevel et enormt underprioriteret forskningsområde,” siger Bonna Leerhøy og tilføjer, at det er få sygdomme med så alvorlige forløb, hvor der endnu ikke findes en behandling.

”Pancreatitis er en af de hyppigste årsager til akut indlæggelse på mavetarmafdelinger – og vi har ingen behandling. I værste fald får det katastrofale følger for patienten med et langstrakt indlæggelsesforløb, som har høje omkostninger for patient såvel som hospital og samfund,” siger Bonna Leerhøy.

Forskningsprojektet gennemføres som et lodtrækningsforsøg, hvor patienter fra Aalborg og Odense Universitetshospitaler, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital deltager. Søren Schou Olesen regner med at have resultater klar om tre-fire år og pointerer, at akut forskning er vanskelig, fordi det kræver mange deltagende patienter.

Emner: bugspytkirtel

Del artiklen med dine venner