Ca. hvert tiende MS-tilfælde kan forbindes til overvægt i barndommen.

Forebyggelse af sclerose skal fokusere på livsstil

I England, USA, Rusland og Australien kunne 10-14 procent af alle tilfælde af MS i 2015 relateres til rygning, mens otte til 11 procent kunne forbindes med overvægt i barndommen. Og antallet af tilfælde der kan forbindes med overvægt i barndommen forventes at stige de kommende 20 år - mest mærkbart i USA - konkluderer engelske forskere, som har foretaget en litteraturgennemgang af publicerede studier om emnet.

I studiet er der antaget en 10 års forskydning mellem rygning i den tidlige voksenalder og en MS-diagnose, og 20 års forskydning mellem overvægt i barndommen og MS-diagnose, og forskerne har på den baggrund estimeret både den individuelle risiko og en kombineret risiko ved de to faktorer i forhold til alder, land og køn i 2015, 2025 og 2035.

Bekymrende nok, vil en fremskrivning af det potentielle impact af raterne af overvægt i barndommen i 2015  betyde, at overvægt vil være en faktor i 10-14 procent af tilfældene i 2035, skriver forskerne. 

“Hvis man antager, at der er en årsagssammenhæng, kan forekomsten af MS reduceres betydeligt ved at rette opmærksomheden mod de livsstilsrelaterede faktorer, som for tiden er målet i de globale folkesundhedsstrategier,” konkluderer forskerne.

Emner: multipel sclerose sclerose

Del artiklen med dine venner