Første skridt taget til epilepsiplan

Så er det en kendsgerning. De første skridt til en epilepsiplan er nu taget med en bevilling på 30 mio. kr. fra finansloven.

”Der er brug for meget mere, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning,” siger Liselott Blixt (DF)

Der er afsat på 30 mio. kr. på Finansloven til at styrke epilepsiområdet.

Pengene løser dog ikke alle udfordringer, siger formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Liselott Blixt (DF), som har kæmpet for at sikre finansieringen af en forstærket indsats til netop denne patientgruppe.

Bevillingen fordeles over fire år og skal være med til at skabe bedre sammenhæng i behandlingen for patienterne.

Der er hårdt brug for pengene. Ifølge den rapport, Sundhedsstyrelsen publicerede i oktober sidste år, halter indsatsen på alle områder: Det skorter på kapacitet på epilepsiklinikkerne, kun ca. halvdelen af patienterne er begyndt udredning inden for den obligatoriske første måned, og der mangler ensartethed i udredningen. Der går i gennemsnit 11 år, fra patienterne har fået en diagnose, til de kommer i højt specialiseret udredning.

”På epilepsiområdet er der meget, der trænger til et løft, og man kunne sagtens bruge mange flere penge til at styrke indsatsten i forhold til en sårbar gruppe,” siger Liselott Blixt.

”Alt for mange patienter føler, det er håbløst, og vi har derfor prioriteret den helt patientnære indsats,” siger hun.

”Dette er ikke en universalløsning, men dog et skub, som forhåbentlig kan være med til at forbedre indsatsen, skabe sammenhæng og nedbringe ventetiden.”

 

Emner: epilepsi

Del artiklen med dine venner