"Indtil videre er der for få patienter, til at vi kan drage konklusioner, hvilket jo er positivt. Jeg tror, der vil gå to-tre måneder, før vi har tilstrækkelig data til at kunne foretage analyser, men i øjeblikket er der intet, der tyder på, at man bør undgå bestemte former for medicin,” siger Jakob Seidelin.

Læger samler data om danske tarmpatienter med COVID-19

Danske læger, specialuddannet i mavetarm-systemet, gastroenterologer, har etableret en database for at få et overblik over, hvordan COVID-19 påvirker patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).

”I øjeblikket ved vi hverken, om patienter med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa har en øget risiko for at blive smittet, eller hvordan den medicinske behandling af sygdommene påvirker patienter med COVID-19,” fortæller overlæge på Herlev Hospital Jakob Seidelin om baggrunden for at etablere COVID-IBD-databasen. Han har, sammen med kollegaerne Johan Burisch og Mohamed Attauabi fra Hvidovre Hospital, taget initiativ til at oprette databasen.

”Mange af patienterne tager immundæmpende medicin, hvilken i teorien kan øge risikoen for at udvikle alvorlige komplikationer ved en COVID-19-infektion, men vi ved reelt ikke, om det forholder sig sådan. Samtidig kan vi ikke bare indstille behandlingen af disse patienter. Derfor har vi brug for solide data om COVID-19 og IBD,” siger Jakob Seidelin.

De fleste danske afdelinger deltager

Med COVID-IBD-databasen vil lægerne indsamle tre forskellige typer data.

For det første vil de danske læger, som behandler IBD-patienter, løbende indberette data om patienternes sygdomsforløb. Formålet er at finde ud af, om bestemte behandlinger ser ud til at forværre eller forbedre sygdomsforløbet hos COVID-19-ramte IBD-patienter. Langt de fleste danske afdelinger har indvilget i at bidrage til databasen.

For det andet er der udsendt et spørgeskema til patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa for at undersøge, hvordan COVID-19 påvirker patienternes dagligdag, og hvor de søger viden og rådgivning om coronavirussen.

For det tredje vil lægerne bruge registre til at indsamle data om patienter, så de ikke udelukkende er afhængige af indberetninger.

De fleste danske regioner har godkendt undersøgelsen, og databasen har været i luften siden påske.   

”I talende stund er antallet af registreringer i databasen i tierne, hvilket må ses som et udtryk for, at epidemipresset er faldet i Danmark. Indtil videre er der for få patienter, til at vi kan drage konklusioner, hvilket jo er positivt. Jeg tror, der vil gå to-tre måneder, før vi har tilstrækkelig data til at kunne foretage analyser, men i øjeblikket er der intet, der tyder på, at man bør undgå bestemte former for medicin,” siger Jakob Seidelin.

Få indberetninger til international database

Den danske COVID-IBD-database er ikke det eneste forsøg på at opnå viden om COVID-19 og inflammatoriske tarmsygdomme.

Siden midten af marts har læger fra hele verden kunnet indberette til den internationale SECURE-IBD-database, og databasens ophavsmænd opfordrer til, at man indberetter alle tilfælde af COVID-19 hos IBD-patienter uanset sværhedsgrad.

I skrivende stund er der kun registreret 638 tilfælde i databasen, hvoraf 201 stammer fra USA. Der er ingen indberetninger fra Danmark.

”Der er meget få indberetninger til den internationale database, hvilket nok dels kan forklares med manglende kendskab til databasen, dels at lægerne har for travlt til at indberette til den. Derfor bør man være forsigtig med at drage konklusioner ud fra databasen,” siger Jakob Seidelin.

På Herlev Hospitals ambulatorium, hvor Jakob Seidelin er overlæge, har man endnu ikke indberettet til SECURE-IBD-database, men planen er, at de data, som indberettes til den danske COVID-IBD-database, skal videresendes til den internationale database.

I øjeblikket lyder anbefalingen fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, at man fortsætter med at behandle IBD-patienter, som ikke udviser symptomer på COVID-19. Hos patienter med symptomer skal man teste for COVID-19 og stoppe behandlingen med biologiske lægemidler, indtil symptomerne forsvinder. Først når patienten har været symptomfri i minimum to døgn, kan behandlingen genoptages.

Emner: Morbus Chron colitis Colitis Crohn colitis ulcerosa corona

Del artiklen med dine venner