”Angst og depression fylder meget i patientgruppen, og ofte er det underkendt eller ikke diagnosticeret. Med skemaet kan vi se, hvad det er for en slags angst, der fylder," siger Anders Løkke.

Fagfolk på sporet af KOL-patienters angst

Mange KOL-patienter lider af angst og depression - men det er ikke kortlagt præcist, hvordan det influerer på deres liv. Et spørgeskema oversat af en KOL-specialist og en klinisk psykolog kan fremover gøre det muligt for praktiserende læger at lære KOL-patienters behov bedre at kende. 

En dansk undersøgelse fra 2017 påviste, at omtrent en tredjedel af alle patienter med KOL også kæmper med angst og/eller depression. Det fik KOL-specialist Anders Løkke, specialeansvarlig overlæge ved medicinsk afdeling ved Sygehus Lillebælt, til at anbefale at man gik systematisk til værks i form af screening af patienter med KOL. Dels for at kortlægge området, dels for at se nærmere på, hvordan man kan hjælpe patienterne. Et liv med KOL er et liv med hoste og åndenød, og selvom det er velkendt, at patienter med KOL ofte har angst, er det langt fra altid kortlagt, hvordan angsten udmønter sig, forklarer Anders Løkke.

Skema giver muligheder

Nu har han sammen med klinisk psykolog ved Sygehus Lillebælt, Ingeborg Farver-Vestergaard, oversat et tysk skema, som går dybere ind i mekanismerne bag angst hos KOL-patienter.

”Angst og depression fylder meget i patientgruppen, og ofte er det underkendt eller ikke diagnosticeret. Med skemaet kan vi se, hvad det er for en slags angst, der fylder. Andre spørgeskemaer fokuserer mere på fysiske symptomer, der kan skyldes selve KOL-sygdommen - men også kan være angstrelateret. Og det kan derfor være enormt vanskeligt at skelne fra hinanden. Jeg håber, at de praktiserende læger vil bruge skemaet i afdækningen af patienterne, og at man også kan bruge det ude i kommunerne,” siger Anders Løkke og understreger: 

”Det vil give rigtig god mening at benytte det til at se på, hvad for en slags hjælp folk har brug for og i forbindelse med f.eks. et rehabiliteringsforløb.”

Et mudret billede

Ingeborg Farver-Vestergaard giver Anders Løkke ret; blandt psykologer på feltet har man en stærk idé om, at angst hos KOL-patienter er under-diagnosticeret. 

”Symptomerne bliver jo ikke altid opdaget ved KOL-patienter, fordi man naturligt tænker, at åndenøden udelukkende skyldes deres sygdom. Det er lidt hønen og ægget, og det er et ekstremt mudret billede. Vi har endnu ikke redskaber til at forstå forskellen optimalt,” forklarer hun og tilføjer, at angst hos KOL-patienter også forårsages af andre faktorer end åndenød.

”Det er vigtigt. Det kan f.eks. være frygt for social udelukkelse, frygt for sygdomsprogression eller søvnrelaterede bekymringer. En anden mulig faldgrube er, at når man bruger et af de gængse angst-skemaer, svarer en patient med KOL måske ’nej, jeg føler mig ikke bange’. Men det er måske fordi, at personen undgår alt det, der potentielt kan gøre vedkommende bange. Og her giver det skema, vi har oversat, et mere nuanceret billede.” 

Kan bruges ved årskontrol

Som en konkret måde at få indarbejdet skemaet i rutinerne nævner Anders Løkke, at det vil være optimalt, hvis alle praksisser bruger det i forbindelse med årskontrollen.

”Man kan sige, at det her spørgeskema ikke så meget handler om de fysiske symptomer, men mere handler om, hvordan man lever sit liv. Om man er bekymret for fremtiden, om man er hæmmet socialt. Her spørger vi ind til nogle psykologiske ting, som man i dag ved følger med, når man har KOL,” siger Anders Løkke og uddyber:

”Lungefunktionen er ofte stationær, så her hjælper vi patienterne med f.eks. at finde ud af, hvorfor de siger nej til forskellige tilbud. Hvad er det for nogle oversete faktorer, der hæmmer dem? Er der måske behov for noget ekstra - måske et behov for at få kommunen på banen? Er det så slemt, at man skal bruge en psykolog?”

Anders Løkke påpeger, at der f.eks. ofte er en sygeplejerske, der holder øje med KOL-patienterne, når de træner. Men når de er alene, tør de typisk ikke træne af frygt for ikke at kunne få luft. 

”Vi kan med fordel træne de angst-fremkaldende situationer under sikre rammer. Så laver vi et set-up, hvor vi følger med hele vejen. Og et andet set-up, hvor patienten gør det selv,” forklarer Anders Løkke og understreger, at disse forhold ikke er særlig velbelyst. 

”Ofte ser vi nogle psykologer, som er interesseret i angst. Eller nogle lungespecialister, som er interesseret i lungefunktionen. Men via dette skema forbinder man i højere grad de to ting, og det er jo også derfor, vi er gået sammen en lungelæge og en psykolog om at oversætte det.”

Konkrete nedslagspunkter

Skemaet lægger desuden nogle opmærksomhedspunkter ud, der gør det nemmere for den sundhedsprofessionelle at spørge mere ind til de faktorer, der hæmmer patienten. Uden man nødvendigvis får et enkelt facit.

”Det kan jo også være en ulempe, at man ikke får et facit, men skemaet hjælper altså med at italesætte nogle ting, som vi har svært ved at italesætte. Her er det vigtigt at komme med afdækkende spørgsmål, som man kan få uddybet. Hvilke bekymringer har du? Er det konstant eller kun en gang imellem? Du kan spørge patienten: ’Ok du har sagt fire her, kan du prøve at fortælle mig lidt mere om i hvilke situationer, det forekommer?’ Således får man bedre uddybet, om det er velbegrundet angst, eller om man i højere grad kan aktivere patienten,” forklarer Anders Løkke, som også understreger, at man endnu ikke ved, i hvor høj grad angsten kommer til udtryk via psykologiske faktorer. Og hvilken grad angsten kommer af reelle problemer med åndedrættet: 

”Én ting er, om man bliver forpustet, men det er altså vigtigt at vide, om det fremkalder angst og undgåelsesadfærd. Hvis ikke den enkelte patient har lært at mestre angsten, er det jo dét, vi skal arbejde med, så patienten ikke isolerer sig.”

Forsøgsordning i Vejle

Oversættelsen af det nye KOL-skema til afdækning af KOL-patienters angst er endnu ikke fagfællebedømt og kan derfor heller ikke benyttes bredt i almen praksis og kommunerne, men en forsøgsordning i Vejle Kommune, hvor det nye skema til opsporing af angst hos KOL-patienter bliver anvendt, er nu i gang. Det fortæller Ingeborg Farver-Vestergaard:

”Inden rehabiliteringsforløbet går i gang, besvarer borgerne KOL-skemaet. Således kan fysioterapeuter og sygeplejersker opdage, hvis der er angstproblematikker til stede, som kan hindre et optimalt udbytte af rehabiliteringsforløbet,” forklarer psykologen. Såfremt forsøgsordningen forløber tilfredsstillende, planlægger Vejle Kommune at tage skemaet ind som standard i KOL-rehabiliteringen.

Et klassisk problem

Personalet i bl.a. Vejle Kommune ser ofte, at borgeren kan udføre træningen, når der står en sygeplejerske eller en fysioterapeut ved siden af. Men når de kommer hjem, tør de ikke, fordi de er bange for ikke at kunne få vejret.

”Den angstproblematik kan hindre patienten i at leve et aktivt liv med sygdommen, men hvis den bliver opdaget, er der mulighed for at komme problematikken til livs,” siger Ingeborg Farver-Vestergaard. Hun uddyber, hvordan man har inddraget patienterne i Vejle:

”I Vejle Kommune arbejdes der målrettet sammen med KOL-patienterne. Den enkelte fysioterapeut eller sygeplejerske skal ikke diagnosticere en angstlidelse i rehabiliteringsklinikken, men de kan identificere angstproblematikker, der har indflydelse på borgerens hverdag. Og som ellers bliver overset. Hvis man benytter skemaet i klinikken, vil personen sandsynligvis føle sig mere set – uden at føle sig sat i bås som psykisk syg.”

 

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters magasin Almen Praksis i december 2021

Emner: KOL

Del artiklen med dine venner