Patienter med arvæv i luftvejene overbehandles med inhalationssteroid

Tæt på en ud af hver femte patient med bronkiektasi - udposninger og arvæv i luftvejene, som kan være medfødte eller er opstået som følge af en svær infektion i lungerne - tager inhalationssteroid (ICS), selv om de hverken har en astma- eller en KOL-diagnose oveni deres bronkiektasi. En tredjedel af disse patienter får tilmed højdosis ICS.

Det fremgår af et nyt dansk studie offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Det peger på overbehandling og er ikke optimalt, siger Kjell E. J. Håkansson, forsker, ph.d. studerende og læge ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

”Vi har fulgt deltagerne fra 2014-2015 og ca. fem år frem, hvor vi noterede første gang, de blev diagnosticeret med non-cystisk fibrose bronkiektasi på Hvidovre eller Hillerød Hospital. Vi har ikke haft patienterne inde på besøg, men har løbende gennemgået deres journaler, set prøvesvar og kigget på hvilke undersøgelser og medicinsk behandling, de fik,” fortæller Håkansson og fortsætter:

”Desuden registrerede vi hvilke andre lungemedicinske diagnoser, patienterne havde - ca. en fjerdedel af dem havde KOL, en fjerdedel astma og nogle havde astma-KOL overlap. Det vil sige, at godt og vel halvdelen af patienterne også havde en af de klassiske lungesygdomme ud over bronkiektasi. Ydermere registrerede vi symptomer og antallet af forværringer, ligesom vi noterede, hvis de har haft nogle mere problematiske akutte forværringer,” forklarer Håkansson og fortæller, at tanken bag studiet var at tegne et retvisende billede af, hvordan bronkiektasi håndteres i klinikkerne, og hvorvidt det sker i tråd med den første officielle og udførlige guidelines, Det Europæiske Lungemedicinske Selskab ERS publicerede i 2017.

I de internationale retningslinjer lægges der ikke op til brug af inhalationssteroid, med mindre patienten har en grundsygdom, der giver indikation for kortikosteroid – ellers har ICS ifølge Det Europæiske Lungemedicinske Selskab ingen plads i behandlingen af bronkiektasier.

Overforbrug af inhalationssteroid

”Men det var ikke det billede, vi så, da vi læste patienternes journaler. For ca. en ud af fem patienter, der fik ICS i vores undersøgelse, havde hverken en astma- eller KOL-diagnose, så en ud af fem patienter skulle ifølge guidelines ikke have haft inhalationssteroid. Og ud af dem, der ikke skulle have haft inhalationssteroid, fik en tredjedel ICS i høje doser, som potentielt kan give bivirkninger,” pointerer Kjell E. J. Håkansson og peger på, at ca. halvdelen af deltagerne i studiet fik inhalationssteroid, og det var den halvdel af deltagerne, der havde den dårligste lungefunktion, som havde flest symptomer og en øget forekomst af forværringer - især af den svære, indlæggelseskrævende slags.

”Så vi kan se, at der sker en overbehandling med inhalationssteroid af patienterne, der sandsynligvis ikke skulle have haft ICS - og nogle af dem får også rigtigt meget af det,” fortæller Håkansson og understreger, at overforbruget ikke har ændret sig væsentligt, efter de internationale guidelines blev publiceret i 2017.

”Det ser ikke ud til, at antallet af patienter, der fik ICS blev ændret i forbindelse med indførslen af de internationale retningslinjer. For da jeg afsluttede og lukkede studiet i 2020, havde 70 procent af de patienter, som i den første registrering havde recept på inhalationssteroid, fortsat en aktiv recept på præparatet,” lyder det fra Kjell E. J. Håkansson.

Øget risiko for at dø

I studiet lavede forskerne også en beregning over antallet af patienter, der får ICS, og hvor stor deres risiko er for at dø uanset årsag.

”Vores beregning viste, at risikoen for at dø er fem gange højere blandt dem, der får inhalationssteroid, end dem, der ikke tager ICS. Det er dog behæftet med en ret stor usikkerhed, på trods af, at der er taget højde for den tid, patienterne er eksponeret for ICS og dødelighedsmarkør som alder, køn, rygestatus, lungefunktion samt hvorvidt, at de har astma eller KOL,” understreger Kjell E. J. Håkansson og fortsætter: 

”Så opgørelsen viser, at blandt patienter, der får højdosis ICS, er der en øget risiko for død, mens vi ikke kan se en øget risiko blandt dem, der får lav til moderat dosis ICS. Til gengæld skal man huske, at højdosis-behandlingen er en indikation for, hvor syg patienten er, hvilket nok reelt er årsag til den højere dødelighed, fremfor at det er et udtryk for, at medicinen er farlig."

Godt med fokus på sygdommen

Men ikke alt er skidt, når pilen peger på bronkiektasi. De seneste år har der været et stort fokus på sygdommen, ligesom en lang række studier om bronkiektasi er blevet publiceret.

”Som det ser ud nu, er der ikke mange behandlingsmuligheder af patienter med svær bronkiektasi, og det er blandt andet derfor, lægerne griber til ICS, når andet er forsøgt. Men de seneste fem-ti år har der været et øget fokus på sygdommen, og der er lavet flere studier, hvilket kommer patienterne til gavn,” påpeger Håkansson og fortsætter:

”Det ser ud til, at den antibiotikagruppe der hedder makrolid har en god effekt blandt en undergruppe af patienterne, ligesom studiet Willow peger på, at det nye stof brensocatib har effekt på forværringer og livskvalitet hos nogle af patienterne. Desuden er man begyndt at kigge på, hvorvidt eosinofile celler kan spille ind i bronkiektasi, hvilket betyder, at man potentielt kan benytte den markør og bruge inhalationssteroider hos den gruppe, der med stor sandsynlighed vil have positiv effekt af behandlingen,” siger Kjell E. J. Håkansson.

 

 

 

Om bronkiektasier

  • Bronkiektasier er udposninger og arvæv i luftvejene, som kan være medfødte eller er opstået som følge af en svær infektion i lungerne
  • Symptomerne er hoste med eventuel slim fra lungerne samt hyppige infektioner i lungerne
  • Bronkiektasier er en kronisk tilstand, som ikke kan helbredes. Men ved hjælp af vejtrækningsøvelser og medicin kan man begrænse generne og nedsætte antallet af infektioner

Man er mere udsat for at udvikle bronkiektasier, hvis man har:

  • Cystisk fibrose. Det er sandsynligvis den hyppigste årsag til svære tilfælde af bronkiektasier i Danmark. Cystisk fibrose er en medfødt sygdom, hvor slimen i luftvejene er meget sej og svær at hoste op. Derfor ophober slimen sig i lungerne, hvilket fører til gentagne infektioner
  • Gentagne lungebetændelser eller kronisk bronkitis og KOL
  • En sjælden gang kan man se bronkiektasier, som kun er tilstede i én enkel luftvej fx, hvis luftvejen tidligere har været aflukket på grund af et fremmedlegeme, fx en legetøjsklods, som barnet har fået i den gale hals
  • Personer med gigtsygdomme og kroniske sygdomme i tarmen har også øget risiko for at få bronkiektasier

Kilde: Sundhed.dk

Del artiklen med dine venner