Kan børn udvikle astma, fordi de har haft en eller flere meget stressfulde oplevelser i de første to år af deres barndom? Det ser sådan ud, er det umiddelbare svar.

Forskning: Stressfuld tid som baby kan give astma

Børn, der oplever negative livsbegivenheder i barndommen såsom død af en forælder eller søskende eller psykisk og kronisk sygdom, kan risikere at udvikle astma - det peger et nyt dansk epidemiologisk studie på. 

Kan børn udvikle astma, fordi de har haft en eller flere meget stressfulde oplevelser i de første to år af deres barndom? Og er det muligt at identificere de fænotyper af astma, som den negative oplevelse i givet fald udløser?

Det ser sådan ud, er det umiddelbare svar. Det lidt længere svar giver post. doc. ved Det Nationale Forskningscenter og Aarhus Universitet, Kathrine Pape, der sammen med kolleger på baggrund af landsdækkende registre har etableret og analyseret en kohorte i studiet, der netop er offentliggjort  i Thorax

”Vi var interesserede i at se på den store stigning, der har været i antallet af både børn og voksne med astma. I Danmark er det omkring 15 procent af alle 15-årige, som har eller har haft astma, og selv om der er blevet forsket meget i børns astma, er der stadig meget, vi endnu ikke forstår,” siger Kathrine Pape om tankerne bag studiet og henviser samtidigt til, at nyere studier peger på, at påvirkninger tidligt i livet kan have en betydning for astma senere hen. 

For at forstå denne stigning har forskerne brugt landsdækkende registerdata fra 466.556 danske børn født imellem 1997-2004, og som efterfølgende blev fulgt i de første ti år af deres liv. Desuden fandt man registerdata om børnenes forældre og søskende samt information om medicinforbrug, indlæggelser på hospital, psykiatriske indlæggelser, dødsfald mm. 

De negative livsbegivenheder defineres af forskerne bag studiet som værende:

  • Dødsfald af en forælder eller søskende.
  • Kroniske somatiske sygdomme hos forældrene
  • Mentale sygdomme hos forældre defineret som enhver psykiatrisk diagnose samt selvmordsforsøg.

”Den ene del, vi har kigget på, er associationen mellem det at være udsat for negative livsbegivenheder og risikoen for at udvikle astma senere hen, mens den anden del har været at definere og klassificere de forskellige fænotyper af astma ud fra de registerbaserede data, vi har haft adgang til,” forklarer Pape.

I alt blev henholdsvis 3,8 og 3,9 procent af pigerne og drengene udsat for mindst en negativ livsbegivenhed i løbet af de første to år af deres liv. Denne gruppe af børn var lidt mere tilbøjelige til enten at have en yngre (<25 år) eller ældre (≥35 år) mor sammenlignet med de ikke-udsatte børn. Desuden var udsatte børn mere tilbøjelige til at have lavere uddannede forældre, være førstefødte, og deres mødre var mere tilbøjelige til at ryge under graviditeten.

”Hvis man kigger på eksempelvis drengene og sammenligner dem, der ikke har astma og ikke har været udsat for negative livsbegivenheder med dem, der har, ser vi, at i gruppen der udvikler tidlig men forbigående astma, ses 16 procent øget sandsynlighed for at udvikle astma i forhold til børn, der ikke var udsat for negative livsbegivenheder. Blandt drenge, der udvikler vedvarende astma, er billedet nogenlunde det samme, og det er det også i forhold til den sene udvikling af astma blandt børn,” lyder det fra Kathrine Pape. 

Studiet viser generelt, at børn, der har været udsat for negative livsbegivenheder i deres første to leveår, har en større tilbøjelighed for at udvikle astma. 

”Og overordnet har vi konkluderet, at der ikke er den store forskel på drenge og piger,” pointerer Kathrine Pape.

Forskellige astma fænotyper

De forskellige fænotyper er også nogenlunde ens repræsenteret blandt de to køn.

”Heller ikke blandt de fænotyper, vi kiggede på, var der den store forskel blandt piger og drenge, men procentuelt er der typisk flere drenge, der har astma før puberteten, men efter puberteten ser man flere kvinder end mænd med astma,” fortæller Pape.

I alt var der 91 procent piger og 87 procent drenge som ikke havde astma, mens tallet var højere for drengene i gruppen med fænotypen tidlig forbigående astma hvor otte procent drenge var ramt, mens pigerne var repræsenteret af fem procent.

Blandt børn med fænotypen for tidlig vedvarende astma var fordelt med to procent piger, mens tre procent var drenge.

De børn som havde fænotypen sen astma var fordelt på to procent piger og tre procent drenge.

Børnene med fænotypen tidlig forbigående astma er kendetegnet ved, at de har fået en astmadiagnose eller -behandling i en tidlig alder omkring to års alderen, der forsvinder igen, når børnene er omkring 6 år.

Odds for astma med fænotypen tidlig vedvarende astma blandt børn, stiger indtil cirka fire års alderen og varer i resten af ​​undersøgelsesperioden. Hos børn med sen astma stiger sandsynligheden for astma mellem det fjerde og femte og fortsætter med at stige på en konsistent måde cirka indtil barnets niende år.

”Vi har behov for flere studier for at kunne bestemme de underliggende mekanismer for den association, vi har fundet. Men med vores viden om at børn, som har været udsat for sygdom og dødfald i familien i de første to leveår og den øgede tendens for at udvikle astma, kan opmærksomhed på de børn hjælpe, så astma opdages tidligt, og børnene tidligt kan få den behandling, de har behov for,” siger Kathrine Pape.

 

Emner: astma

Del artiklen med dine venner