Personer med prostatakræft er i øget risiko for fald og frakturer, hvis de behandles med den nye generation af anti-androgen medicin, viser systematisk review og metaanalyse.

Resultaterne, der er udgivet i tidsskriftet JAMA Network Open, peger på, at patienter med prostatakræft, der behandles med den nye generation af androgenreceptor-hæmmere (ARI), har en signifikant øget risiko for fald og frakturer. Det drejer sig om lægemidlerne daralutamid, apalutamid og enzalutamid.

Forskerne understreger dog, at fald og frakturer var "en sjælden bivirkning", og de vurderer, at de betydelige forbedringer i den samlede overlevelse forbundet med ARI-behandling kan opveje risikoen for fald og frakturer hos nogen patienter. Førsteforfatter Zin Myint fra Markey Cancer Center i Lexington, Kentucky, USA, udtaler til MedwireNews/ESMO:

"Onkologer bør overveje at indarbejde faldrisiko-screeningsværktøjer til ældre, aktive patienter med kræft på klinikkerne." 

Sammenhængen er uklar
Zin Myint og medforfatterne skriver i JAMA Network Open, at det er uklart, hvorfor behandling med ARI er forbundet med en øget risiko for fald, men bemærker, at sammenhængen kan være relateret til enzalutamids og apalutamids evne til at krydse blod-hjerne-barrieren. 

Da ikke alle undersøgelser i metaanalysen gav information om brugen af ​​denosumab og andre lægemidler mod osteoporose, var forskerne ude af stand til at "drage en stærk konklusion om, hvorvidt brug af knoglesundhedsmidler ville reducere brudhastigheden." Ikke desto mindre anbefaler forskerne, at "[en] passende anvendelse af knoglemålrettede midler bør overvejes hos disse patienter i henhold til de fastlagte retningslinjer."  

Forfatterne konkluderer i studiet:

"Yderligere prospektive studier er berettigede til at identificere potentielle mekanismer og udvikle strategier, der inkluderer et faldrisikovurderingsværktøj til at undersøge risikofaktorerne for fald eller brud."

Detaljer om metaanalysen

Forskerne samlede data fra 11.382 prostatakræftpatienter med en median alder på 72 år, der deltog i ét ud af 11 kliniske forsøg inden august 2019, inklusive TITAN-, SPARTAN- og ARAMIS-studierne. 

Fald blev rapporteret af 8,0 procent af ARI-patienterne og 5,0 procent af kontrollerne, hvor grad 3 eller mere alvorlige fald forekom hos henholdsvis 1,0 procent og 0,6 procent. Frakturer blev rapporteret hos tilsvarende 4,0 procent og 2,0 procent med grad 3 og mere alvorlige frakturer hos 1,0 procent og 0,5 procent. 

Forekomsten af ​​all-grade fald og frakturer varierede efter anvendt ARI, hvor apalutamid havde de højeste rater for begge hændelser efterfulgt af enzalutamid og darolutamid. 

En samlet analyse viste, at behandling med en ARI var forbundet med en signifikant øget risiko for både all-grade og grad 3 og mere alvorlige fald (relativ risiko [RR] = henholdsvis 1,80 og 1,60) samt en signifikant stigning i risikoen af all-grade og grad 3 og mere alvorlige frakturer (RR = henholdsvis 1,59 og 1,71).