»Datamaterialet er småt, men resultaterne er bemærkelsesværdige. Ingen af de patienter, hvis kræftsvulst forsvandt helt, fik tilbagefald af deres sygdom senere," siger professor Inge Marie Svane.

Immunterapi forud for operation kan reducere behovet for kirurgi

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den 4. februar 2019. Skrevet i Kræft.

SERIE: ADJUVERENDE BEHANDLING. Nye, tidlige studier peger på, at immunterapi før operation begrænser sygdomsaktiviteten hos patienter med modermærkekræft markant. Resultaterne får ekspert til at tro på, at de patienter, der har gavn af den tidlige medicinske behandling, i fremtiden kan undvære operation.

Først blev immunterapi godkendt til kræftpatienter med fremskreden sygdom. Følgende blev immunterapien Opdivo i november sidste år blåstemplet af Medicinrådet som forebyggende (adjuverende) behandling efter operation til de modermærkekræftpatienter, hvis sygdom har spredt sig til et andet sted i kroppen på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles (stadium III og IV-patienter). Og nu tyder det på, at endnu et kapitel i det immunterapeutiske eventyr er på tegnebrættet: Kapitlet om neoadjuverende immunterapi.

Neoadjuverende immunterapi er immunterapi, der bliver givet til patienter forud for, at de skal have fjernet deres kræftsvulst ved operation.

Formålet med den tidlige medicinske behandling er at få kræftsvulsten til at skrumpe ind og begrænse risikoen for, at sygdommen spreder sig.

I efteråret 2018 publicerede en gruppe forskere fra Netherlands Cancer Institute et pilotstudie i det videnskabelige tidsskrift Annals of Oncology, der viste, at modermærkekræftpatienter, hvis sygdom havde spredt sig til de lymfeknuder, der lå i nærheden af kræftsvulsten, havde stor gavn af neoadjuverende immunterapi forud for operation. Studiet inkluderede 11 patienter, hvoraf ti patienter oplevede, at deres kræftsvulst svandt ind i størrelse eller helt forsvandt.

»Datamaterialet er småt, men resultaterne er bemærkelsesværdige. Ingen af de patienter, hvis kræftsvulst forsvandt helt, fik tilbagefald af deres sygdom senere. De resultater, mener jeg, åbner op for, at vi i fremtiden kan udpege patienter, som kan undvære operation helt. Det er et interessant perspektiv,« siger professor Inge Marie Svane, der er leder af Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) på Herlev Hospital.

Hjælp til de værst stillede

Aktuelt ansøger CCIT om at få lov til at deltage i det opfølgende forsøg sammen med de hollandske kolleger, hvor modermærkekræftpatienter behandles to gange med to immunterapeutiske lægemidler (ipilimumab og nivolumab) i en lav dosis forud for, at de bliver opereret.

Lægemidlerne bliver givet i en lav dosis for at mindske risikoen for bivirkninger. Hvis patienterne – efter at have modtaget behandlingen, oplever, at deres kræftsvulst forsvinder helt, vil de ikke blive opereret. Har patienterne derimod ikke gavn af behandlingen, vil de blive opereret, og efterfølgende behandlet med forebyggende immunterapi.

»Det giver rigtig god mening at forsøge at få bugt med sygdommen så tidligt i forløbet som muligt, da meget tyder på, at det effektivt forebygger tilbagefald. Det er sygdomstilbagefald, der er livstruende for patienter med modermærkekræft – hvis sygdommen f.eks. spreder sig til hjernen, kan det i mange tilfælde være svært at behandle effektivt,« siger Inge Marie Svane og tilføjer:

»Vi taber mange patienter på, at de – når de får konstateret fremskreden sygdom – er så syge, at vi har meget svært ved komme ordentlig i gang med behandlingerne. Vi håber, at det er nogle af de patienter, vi kan redde ved at flytte immunterapien længere frem i behandlingsforløbet.«

Immunologisk logik

Der kan være medicinske behandlinger, hvis bivirkningsprofil er så intensiv, at det ikke giver mening at flytte dem længere frem i behandlingsforløbet, men generelt er der en indbygget logik på kræftområdet, der siger: Lægemidler, som har vist sig at gavne patienter med fremskreden sygdom, vil formentlig også være gavnlige tidligere i sygdomsforløbet. Og immunterapi er ingen undtagelse.

»Det giver rigtig god mening at flytte immunterapien længere frem i forløbet: Jo mindre belastet en patient er af sygdom, des lettere burde det teoretisk være for patientens immunforsvar at slå de kræftceller ihjel, som er tilstede,« forklarer Inge Marie Svane.

Patienter med modermærkekræft er efter alt at dømme ikke den eneste patientgruppe, der inden for en overskuelig fremtid får adgang til neoadjuverende immunterapi. F.eks. har to studier, der som de første har undersøgt neoadjuverende immunterapi til patienter med såkaldt muskelinvasiv blærekræft, vist, at hos ca. en tredjedel af de patienter, der modtager behandlingen, forsvinder kræftsvulsten. Mange patienter med blærekræft tåler ikke den neoadjuverende behandling, de kan få i dag (cisplatin). Det betyder, at de ofte er nødt til at blive få fjernet urinblæren direkte, hvilket tilsyneladende er forbundet med en dårligere prognose.

For disse patienter er det positivt, at neoadjuverende immunterapi ser ud til at gavne deres sygdomsforløb og have bivirkninger, som er tålelige.