Osteoporose i sig selv kan man ikke mærke, at man har. Det er først, når der kommer brud på knoglerne, at det giver symptomer – og netop derfor kan det være særligt svært for patienterne at forholde sig til, siger Mette Hitz.

Eksperter efterlyser national helhedsplan for knogleskørhed

Osteoporose (knogleskørhed) anses for at være en kraftigt underdiagnosticeret sygdom. På Videnscenter for Knoglesundhed forsøger man at sætte fokus på det store mørketal. Håbet er at få vedtaget en national helhedsplan for området. 

Kun omkring 174.000 danskere er diagnosticeret med og i behandling for osteoporose. Men på Videnscenter for Knoglesundhed på Sjællands Universitetshospital i Køge anslår man, at helt op til 600.000 lever med sygdommen, som svækker knoglerne og derfor giver en stærkt øget risiko for knoglebrud.

Der er flere forskellige årsager til, at osteoporose er en sygdom, som ikke bliver opsporet, diagnosticeret og behandlet – og for at få øje på og greb om de årsager, er det nødvendigt med en national helhedsplan, pointerer Mette Hitz, som er overlæge og centerleder for Videnscenter for Knoglesundhed:

”Videnscenter for Knoglesundhed blev etableret i 2018 med visionen om at kunne øge fokus på osteoporose og fungere som en platform, hvor eksperterne kan arbejde sammen om bedre forløb og behandling for patienterne i hele landet. Der er tale om en overset folkesygdom, hvor kun 28 procent af det samlede antal patienter er identificeret og i behandling. Det er åbenlyst, at vi ikke lykkes med at få opsporet tilstrækkeligt mange patienter med osteoporose. Sundhedsstyrelsen udgav i 2018 en rapport om osteoporose, hvor det belyst at området har behov for et løft," siger hun og fortsætter:

"Der er blandt andet behov for at få beskrevet behandlingsforløbet for patienterne, hvilket vil betyde, at vi vil få øget fokus på, hvem der har ansvaret på de forskellige steder i forløbet og får set på, hvor `hullerne i osten er´,” siger hun.

Nemmere adgang til information og bedre kommunikation

I Videnscenter for Knoglesundhed arbejder man med flere forskellige indsatsområder. Eksempelvis er man i øjeblikket i gang med at udvikle en værktøjskasse til brug i almen praksis. Målet er, at det skal blive lettere at identificere borgerne i risiko for osteoporose. Værktøjskassen udarbejdes i samarbejde med sygeplejersker i almen praksis. Derudover arbejder man også på Videnscenter for Knoglesundhed med patient-kommunikation, fordi det som patient skal være nemmere at tilgå information om osteoporose, end det er i dag, Og fordi det er vigtigt at blive klogere på, hvad det er for viden, som patienterne har brug for, forklarer Mette Hitz:

”Som sundhedspersoner forsøger vi at kommunikere det til patienterne, som vi mener, er vigtigt, men spørger vi patienterne, så er de ikke altid enige.”

Og lige præcis kommunikation om osteoporose er særligt vanskelig, tilføjer Mette Hitz, fordi det handler meget om at kommunikere risici, noget som kan være svært at forholde sig til:

”Netop kommunikationen kan have betydning for, at patienterne får en forståelse for deres sygdom og bliver motiveret til at efterleve vores råd. Den non-verbale kommunikation kan ligeledes spille ind. Der er lange ventetider på både undersøgelser og svar, og det kan muligvis give et indirekte signal om, at vi her har at gøre med et mindre vigtigt område.”

Osteoporose i sig selv kan man ikke mærke, at man har. Det er først, når der kommer brud på knoglerne, at det giver symptomer – og netop derfor kan det være særligt svært for patienterne at forholde sig til, forklarer Mette Hitz:

”I det lys er det særligt vigtigt, at patienterne får en forståelse for, hvad de fejler,” pointerer Mette Hitz.

Silotænkning forhindrer opsporing

Ifølge Mette Hitz er en af de helt store udfordringer i forhold til opsporing en udbredt silotænkning i sundhedsvæsenet. Kommer en patient på hospitalet ind med knoglebrud, så er prioriteten naturligvis at få bruddet sat sammen – men herefter bør der, mener Mette Hitz, automatisk gå en udredningsproces i gang, da brud kan skyldes osteoporose.

”Kommer en patient ind med en blodprop i hjertet, så sker der automatisk en udredning for hjertekarsygdom. Men kommer man ind på en akutafdeling med et brud, så sker der ikke alle steder en automatisk udredning for knogleskørhed. Og det selvom osteoporose faktisk er en af de største folkesygdomme, som truer vores helbred. Det viser os, at der er et behov for at se på patientforløbene på tværs af afdelinger og på tværs af sektorer – og det kan en national helhedsplan hjælpe til med at ændre på,” siger hun.

Videnscenter for Knoglesundhed udgav i 2019 en ekspertrapport. Her har eksperterne foretaget en konkretisering og prioritering af de indsatser som kræver et løft.

”Der er mange af de indsatser, som vi selv kan løfte i fagligt regi – og det er vi gået i gang med. Men de indsatser der går på tværs af sektorerne kræver politisk involvering. Det er derfor at en helhedsplan er så vigtig for, hvordan vi kommer videre herfra,” siger hun.

 

Fakta om Videnscenter for Knoglesundhed

  • Videnscenter for Knoglesundhed har til formål at har til formål at styrke samarbejdet omkring osteoporose udredning og behandling nationalt. Det gør centeret i samarbejde med osteoporose-eksperter rundt omkring i landet.
  • Op mod 600.000 danskere over 50 år lider af osteoporose, men kun hver femte udredes og kommer i behandling. Det på trods af, at der eksisterer veldokumenterede medicinske behandlinger, der nedsætter risikoen for brud, øget sygelighed og dødelighed.
  • Ambitionen er, at man med evidensbaseret viden kan forbedre vilkårene for mennesker med osteoporose og mindske den ulighed der eksisterer indenfor både opsporing af patienter og rehabliteringstilbud.
  • Videnscenter for Knoglesundhed lægger vægt på, at forskningen tager udgangspunkt i patienter med osteoporose og i de udfordringer, de møder i sundhedssystemet. På den måde vil forskningen have direkte relevans for patienterne.

Kilde: Videnscenter for Knoglesundhed

 

Emner: osteoporose knogleskørhed

Del artiklen med dine venner