”Ventetiderne er ofte ødelæggende for patienternes livskvalitet og for nogle patienter også for deres erhvervsevne," siger formand for dermatologisk selskab, overlæge Christian Vestergaard.

Regioner skød problematiske ventetider for hudsygdomme til hjørne

En drøftelse i Danske Regioners sundhedsudvalg om de store regionale forskelle i ventetid på behandling af hudsygdomme blev en tynd kop te. Ventetiderne er helt klart ikke tilfredsstillende, de er dybt problematiske, mener formand for Dansk Dermatologisk Selskab overlæge Christian Vestergaard.

I Vestdanmark venter patienter seks til ni måneder for at komme til en praktiserende speciallæge i dermatologi, og Christian Vestergaard finder de lange ventetider dybt problematiske.

Store regionale forskelle i antallet af ydernumre for praktiserende speciallæger betyder, at der er dobbelt så mange hudlæger per patient i Østdanmark som i Vestdanmark, og situationen står ikke til at blive ændret i den nærmeste fremtid. Det fortæller medlem af Danske Regioners sundhedsudvalg for Enhedslisten Torben Kjær, som har foranlediget, at uligheden i ventetiden er blevet behandlet som en såkaldt drøftelsessag på et sundhedsudvalgsmøde i regionerne:

”Mødet blev desværre en lidt tynd kop te. Der var dog bred enighed om, at udfordringen er, at hovedstaden og større byer er attraktive, og derfor foretrækker flere ydernumre at nedsætte sig der, som tingene er nu,” forklarer Torben Kjær. 

”Det er en udkantsproblematik, som regionerne ikke kan være tilfredse med,” mener Torben Kjær, der samtidigt påpeger, at det dermatologiske område ikke er det eneste medicinske specialeområde, som er præget af stor regional ulighed.

Når patienter med ikke-akut livstruende hudsygdomme, men alligevel ofte fremadskridende lidelser således alligevel blev sat på den regionale dagsorden, skyldes det, at børn og voksne med smerter og kløe døgnet rundt fra for eksempel atopisk eksem eller psoriasis i Region Hovedstaden ofte kan få en tid i løbet af tre til fire uger, mens man i Region Midtjylland og Region Syddanmark eksempelvis kan risikere at skulle vente i op til ni måneder. Patientforeninger og eksperter advarer mod ikke kun regional ulighed men også især unødigt forværret sygdom.

Vestdanmark mangler ydernumre

I Atopisk Eksem Forening har formand, Anne Skov Vastrup, opfordret politikerne til sikre, at de hårdt ramte patienter får den nødvendige hjælp og behandlinger i tide:

”Det har store konsekvenser, at vi i Danmark har en patientgruppe, som hverken fysisk eller psykisk i tide får den hjælp, der er brug for. Vi ved fra danske data, at mennesker med atopisk eksem og især de unge patienter har større risiko for at blive sygemeldt og få betalt sygeorlov, og at risikoen for at ende på førtidspension for ældre patienter er forhøjet, eftersom patienter med svær atopisk eksem ofte er alvorligt syge og derfor har brug for hurtigere og bedre hjælp inden, at eksemet har ført til følgesygdomme og -tilstande og dermed er blevet mere kompliceret at behandle.”

Også direktør i Psoriasisforeningen, Lars Fogt Werner, har rejst flag og bedt om hjælp:

”Det er rigtigt kedeligt, at det fortsat står sådan til, men det dermatologiske område er ikke højt prioriteret i regionerne, selvom huden er vores største organ, og mange sygdomme viser sig her. Ventelisterne i for eksempel Region Midtjylland er alt, alt for lange, og blandt andet her mangler vi simpelthen et par ekstra ydernumre til dermatologer.”

Ny aftale løser ikke problemet

Formand for dermatologisk selskab, overlæge Christian Vestergaard, finder da også de fortsat mere end et halvt år lange ventetider ’ dybt problematiske’ for patienterne:

”Ventetiderne er ofte ødelæggende for patienternes livskvalitet og for nogle patienter også for deres erhvervsevne. For selv om disse patienter ikke er i kategorien akutte, kan deres hudsygdomme være stærkt invaliderende. Og at vi på grund af corona nu må formodes at have ophobet en vis mængde patienter, som endnu ikke er blevet visiteret fra almen praksis og de praktiserende speciallæger, gør jo bestemt heller ikke tingene bedre.”

Den 1. januar i år trådte en aftale mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) om henvisningsreglerne for dermatologisk speciallægepraksis i kraft. Aftalen, som dækker samarbejdet mellem regionerne og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), skal overordnet sikre, at patienter kan blive tilset for flere tilstande i en konsultation, og formand, Stephanie Lose vurderer, at aftalen herudover skal sikre kortere vej til specialistbehandling for patienter, som bor uden for de større byer ved hjælp af blandt andet videokonsultationer og styrkelse af den læger i almen praksis.

Men Christian Vestergaard har svært ved at se, hvordan de tre tiltag om udvidet brug af videokonferencer, kompetenceudvikling i almen praksis samt muligheden for at patienter kan blive tilset for flere tilstand i en og samme konsultation, vil kunne gøre den store forskel inden for det dermatologiske område og således medføre nedbringelse af ventetiderne for de længe ventende hudpatienter:

”For det første har disse patienter sjældent mere end et problem, telemedicin sparer ikke lægetimer for en virtuel konsultation tager ligeså lang tid som en konsultation i klinikken, og eftersom almen praksis allerede nu er rigtigt dygtige til at henvise de rigtige patienter, så tror jeg faktisk, at det eneste der kan afhjælpe situationen er tildeling af flere ressourcer i form af flere dermatologer og i den forbindelse også sygeplejersker, som fint kan stå for en del af behandlingerne på sygehusene,” siger Christian Vestergaard. Han finder det beklageligt, opgradering af bemandingen inden for det dermatologiske område foreløbig er skudt til hjørne, men tilføjer:

”Ventetiderne er helt klart ikke tilfredsstillende, de er dybt problematiske, og der er en del nyuddannede dermatologer på vej, som vi kunne ansætte, da vi ikke har de samme rekrutteringsproblemer som mange andre specialer. Men det handler jo også om prioritering af fælles ressourcer. Og i lyset af, at vi har et sundhedsvæsen, der i disse tider er stærkt presset af corona, og som står foran store forandringer af for eksempel ældreplejen, så kan jeg dog godt forstå, at der er ting, der lige nu har forrang.”

 

 

Regional planlægning af behandlingstilbud

Det er op til den enkelte region at beslutte og tilrettelægge eget behandlingstilbud, herunder hvor mange speciallægepraksis/ydernumre, der skal være inden for et givet speciale samt hvordan opgavesnittet mellem sygehuse og speciallægepraksis skal være. Speciallægepraksis såvel som sygehusene varetager behandling på hovedfunktionsniveau, og den konkrete opgavefordeling mellem speciallægepraksis og sygehus varierer typisk fra region til region, alt afhængig af, hvor stor en speciallægekapacitet, der er i regionen.

Den politiske prioritering af den samlede kapacitet kan derfor have indflydelse på ventetiden i speciallægepraksis. Der er dog historisk betingede rammer, som spiller ind på planlægningen.

Fordelingen af praktiserende speciallæger i regionerne er i høj grad historisk betinget. Speciallægerne har - længe før regionerne fik kompetence til at planlægge på området, herunder oprette og nedlægge ydernumre - i høj grad valgt at nedsætte sig i f.eks. hovedstadsområdet og generelt omkring de store byer, hvilket spiller ind på den geografiske fordeling af speciallæger i dag.

Hvis regionerne i dag skal oprette nye ydernumre, kan det medføre merudgifter i det omfang, der ikke samtidig flyttes opgaver og finansiering fra sygehusene. Ligeledes er nedlæggelse af eksisterende ydernumre forbundet med udgifter, idet der skal udbetales kompensation til speciallægen. Det er væsentlige aspekter, der skal tages højde for i planlægningen af det regionale tilbud og kapaciteten.

Kilde: Danske Regioner i forbindelse med debat i sundhedsudvalget om ventetider for dermatologiske patienter

Del artiklen med dine venner