Hudlæge: Fnat-epidemien er ikke toppet endnu

Fnat har i de seneste to år bredt sig overalt i Danmark. Den smitsomme, stærkt kløende hudsygdom er både besværlig og dyr at komme af med. Kliniske erfaringer tyder på, at fnatmiderne kan være ved at blive resistente over for den gængse behandling.

Siden 2017 er der sket en voldsom stigning i fnattilfælde i Danmark. Da der ikke er indberetningspligt, findes der ingen eksakte tal, men læger og hospitalsafdelinger rapporterer om en ottedobling af tilfælde, ligesom apoteker melder om en stor stigning i salget at fnatmedicin. Tine Vestergaard, overlæge på Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital, ser adskillige fnatpatienter dagligt. Det er en markant stigning i forhold til for tre år siden, hvor der i gennemsnit blev henvist et par patienter om måneden.

”Der er ikke noget, der tyder på, at epidemien er toppet endnu,” siger hun.

De henviste er patienter, som enten har været i behandling i almen praksis eller hos hudlægen, uden det er lykkedes for dem at komme fnatten til livs.

Besværgelig behandling og mulig resistens

Fnat rammer typisk i epidemier med 20-30 års mellemrum. Førstevalg i behandlingen er en creme, der kan fås i håndkøb under navnet Nix (permethrin), som hele hustanden og andre, som har været i tæt kontakt med den fnatramte skal behandles med. 2. valg er typisk cremen Tenutex, svovlvaseline eller tabletbehandling med Stromectol (ivermectin).

Om den nuværende fnatepidemi skyldes resistens over for behandlingen er ikke undersøgt systematisk. Men ifølge Sundhedsstyrelsen er der klinisk erfaring, som viser behandlingssvigt med permethrin trods umiddelbar korrekt brug af cremen og hygiejniske tiltag.

”Internationalt er der også beskrevet resistens over for Stromectol tabletter,” fortæller Tine Vestergaard og tilføjer; ”Men når det ikke et forelægger nogle solide videnskabelig studier, kan det være svært at afgøre, om det handler om, at behandlingen ikke bliver gennemført efter forskrifterne, eller at det er resistens,” forklarer hun.

”Det er meget ’bøvlet’ at behandle fnat, og det kræver en grundig instruktion at gennemføre behandlingen korrekt, så man ikke bliver gensmittet (Se fakta nederst i artiklen). Vi ser flere, som ikke fik gjort det rigtigt i første omgang,” siger hun.

En dyr og ´pinlig´ sygdom

For år tilbage blev fnat betragtet som en kønssygdom, fordi den blandt andet smitter ved seksuel kontakt. Selvom man nu ved, at fnat smitter ved almindelig, tæt omgang med andre mennesker, kan det – især hos unge mennesker – være tabubelagt at lide af fnat. Og det kan gøre, at de ikke fortæller det til deres omgangskreds, hvis de er blevet smittet.

”Fnat breder sig som en løbeild, og du kan blive smittet bare ved at sidde i en seng hos én, der har det,” fortæller Tine Vestergaard; ”Derfor er det vigtigt at oplyse skoler, børneinstitutioner osv. hvis du eller dit barn er smittet.”

På Odense Universitetshospitals hudafdeling bliver hele familien og alle, der har været i tæt kontakt med den fnatramte, behandlet.

Skal en hel familie behandles for fnat, kan prisen løbe op i flere tusinde kroner. Den høje pris på fnatmedicin hænger sammen med, at medicinen ikke bliver markedsført i Danmark, men bliver hentet til landet via grossister.

Permethrin creme koster omkring 250 kr. for en tube. Hele familien skal behandles to gange med ca. en tube hver. Tabletbehandling koster mellem 400-500 kr. pr. person og skal også gentages efter en uge. Modsat som ved cremen ydes der ikke medicintilskud til tabletterne, men man kan søge om enkelttilskud hos sin læge.

”Hvis man har fået fnat, er det bedste råd lige nu, at alle man har været i tæt kontakt med, bliver behandlet på samme tid, og man er meget omhyggelig med at følge behandlingsinstrukserne og sørger for rengøring, vask og henstilling af tæpper, bamser osv., så man undgår gensmitte,” siger Tine Vestergaard.

 

Fakta: Symptomer, behandling og sanering

Der går ca. tre-seks uger fra man bliver smittet, til man får symptomer på fnat, hvis man ikke har haft fnat før. Fnat viser sig ved kløe og ofte også små væskefyldte, rødlige blærer. Kløen er mest udtalt om natten. Det klør over det meste af kroppen. Børn under 1 år kan også blive angrebet i ansigt og hårbund. Ved symptomer på fnat bør der søges læge med henblik på diagnose og behandling.

Når der er konstateret fnat i familien, bør der gives behandling til alle i husstanden og til personer, der har haft tæt kontakt med den smittede. Det er vigtigt, at alle behandles samtidigt, da andre kan være smittet, selv om de endnu ikke har fået symptomer.

Alt, der kan vaskes ved min. 60°C, vaskes i forbindelse med behandlingen. Alt der ikke tåler vask henstilles, gerne i op til en uge og gerne i plastikposer. Senge og stofmøbler støvsuges. Derudover gøres hjemmet rent med almindelige rengøringsmidler.

8-12 timer efter påbegyndt behandling anses man for at være smittefri, men kløen kan alligevel blive ved i op til seks uger. Mildnes kløen ikke, bør der søges læge igen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Emner: fnat

Del artiklen med dine venner