”Vi ønsker, at det skal gå disse børn så godt som muligt, og er der noget, vi som sundhedsvæsen kan gøre, for at støtte deres udvikling, er det vigtigt,at få det belyst,” siger Jeanette Sønderlyng Springer. Foto: Lene Pedersen

Danske forskere undersøger langtidsfølger efter blodprop i hjernen hos børn

Børn og unge, som har haft blodprop i hjernen, har efterfølgende flere psykiatriske og neurologiske diagnoser end den generelle befolkning. Ny dansk register-forskning afdækker nu langtidsfølgerne med henblik på at kunne tilbyde børnene en bedre behandling.

Blodpropper i hjernen hos børn er relativt sjældne – men udfaldet er ofte ganske alvorligt; de børn, der overlever, pådrager sig i mange tilfælde en hjerneskade, som de skal leve med resten af livet, og man mangler i dag i sundhedsvæsenet viden om, hvordan man bedst støtter børnene og deres familier.

”Den viden man har om langtidskomplikationerne er sparsom, og i mange tilfælde er de opfølgende tilbud til børnene og deres familier baseret på den viden, man har fra studier af voksnes langtidsvirkninger. Der er altså brug for mere viden om, hvordan det går børnene og hvordan man sikrer, at børnene og deres familier modtager den bedst mulige støtte,” fortæller læge og forsker ved Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Jeanette Sønderlyng Springer, som står i spidsen for det danske register-studie. Hun tilføjer:

”Det som vi nu kan se af studiets foreløbige data, og som vi med sikkerhed kan sige er, at disse børn og unge har flere psykiatriske og neurologiske diagnoser efter deres blodprop i hjernen end den generelle befolkning på samme alder. Men vi finder hyppigere forekomst af diagnoser af hjerneskader, der kan vise sig som lammelse af muskler, synsbesvær, epilepsi og hukommelses- og adfærdsproblemer. Det kan påvirke børnenes indlæring og det sociale liv, hvilket vi vil undersøge nærmere. Vores data giver god indsigt i langtidsfølger hos børn og unge efter blodprop i hjernen, hvor tidligere internationale studier har haft fokus på, hvordan patienter klarer sig kort tid efter sygdommen.”

God viden om årsager

Årsagerne til blodprop i hjernen hos børn og voksne er noget, der er forsket meget i, og som man ved meget om, pointerer Jeanette Sønderlyng Springer:

”Hos voksne er årsagen ofte åreforkalkning, mens de hos børn kan være udløst af forskellige risikofaktorer, f.eks. infektion, hjertesygdom og forskellige genetiske årsager. Derfor kan man heller ikke bare overføre viden om behandling, langtidsprognose og livskvalitet fra studier på voksne til børn.”

Det, man ikke ved så meget om, er langtidsvirkningerne efter blodproppen. I det nationale registerstudie ser forskerne derfor helt konkret på data fra 251 børn, som i årene 1994-2006 blev diagnosticeret med en blodprop i hjernen. Et tidligere studie har vist, at helt op til to tredjedele af børn havde neurologiske følger kort tid efter, de havde pådraget sig en blodprop. Ud fra data vil forskerne nu også undersøge, om børn, der har haft blodprop i hjernen, har højere risiko for at dø, og om blodpropperne gentager sig.

”Vi kigger i det perspektiv også på hyppigheden af neurologiske og motoriske problemer, det opnåede uddannelsesniveau, livskvalitet og anvendelse af blodfortyndende medicin. Kort sagt – hvordan har børnene og de unge klaret sig ti år senere?”

Bedre viden om effektive tiltag

Udover at arbejde med registerdata har forskerne en ambition om at sende spørgeskemaer ud til de børn, som er med i studiet for at høre, hvordan de selv oplever deres situation. Jeanette Sønderlyng Springer håber, at studiet kan være med til at give læger og behandlere viden om, hvilke opfølgende tiltag der er brug for, for at støtte børnene bedst muligt i deres generelle udvikling, og hvilke foranstaltninger der er behov for inden for uddannelse.

”I dag kan vi ikke fortælle børnenes forældre, hvordan børnenes situation ser ud ti år fra blodproppen. Vi ønsker, at det skal gå disse børn så godt som muligt, og er der noget, vi som sundhedsvæsen kan gøre, for at støtte deres udvikling, er det vigtigt,at få det belyst. Når projektet er afsluttet, er vores ambition derfor også at formidle vores viden til forældre til børn med blodprop i hjernen,” siger Jeanette Sønderlyng Springer.

Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med DACS (Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning) ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet og Børneafdelingen på Regionshospital Nordjylland, Hjørring.

Hvert år rammes omkring 20 børn i Danmark af en blodprop i hjernen.

Del artiklen med dine venner