Hjertesyge har op til tre gange højere risiko for diabetes

Næsten 30 procent af verdens patienter med hjerte-kar-sygdomme har diabetes, viser en ny stor undersøgelse, som også afslører store forskelle i de forskellige verdensdele.

Ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i European Journal of Preventive Cardiology, er hjertepatienternes risiko i sammenligning med den generelle befolkning, hvor ni procent har diabetes, tre gange så høj.

Undersøgelsen viste også store geografisk forskelle - for eksempel har hele 60 procent af patienter med hjertesygdomme i Golflande diabetes, mens tallet i Europa er 20 procent.

"Fedme og mangel på motion er almindelige risikofaktorer for både diabetes og hjertesygdomme, og vores resultater fremhæver det presserende behov for at forbedre ernæring og hæve aktivitetsniveauer globalt," siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Emmanuelle Vidal-Petiot fra Bichat-Claude Bernard Hospital, Paris, Frankrig.

"De lande, der er værst ramt af diabetes, befinder sig også i epicentret for fedmeepidemien, hvilket til dels kan tilskrives urbanisering og tilhørende ændringer i fysisk aktivitet og fødeindtagelse."

Resultatet er baseret på en analyse af CLARIFY-registret, som omfatter 32.694 patienter med kroniske koronarsyndrom fra 45 lande i Europa, Asien, Amerika, Mellemøsten, Australien og Afrika. Patienter blev tilmeldt i 2009 til 2010 og fulgt op årligt i fem år.

Alle negative kliniske resultater målt i undersøgelsen forekom hyppigere blandt hjertepatienter med diabetes sammenlignet med personer uden diabetes. Da forskerne sammenlignede sandsynligheden for dårlige resultater hos patienter med diabetes sammenlignet med personer uden, justerede de analyserne for flere faktorer, der kunne påvirke forholdet inklusive alder, køn, rygestatus, kropsmasseindeks, blodtryk, medicin og andre tilstande.

Efter disse justeringer fandt de, at blandt patienter med stabil hjertesygdom havde patienter med diabetes en 38 procent højere dødsrate i løbet af den femårige opfølgning. De havde også en 28 procent højere risiko for det kombinerede resultat af hjerteanfald, slagtilfælde eller død af en hjerte-kar-mæssig årsag. Hjertepatienter med diabetes havde dårligere resultater end perosner uden diabetes uanset geografisk område og etnicitet.

"Diabetes var forbundet med dårligere resultater, selv i områder med den laveste forekomst. I Europa var diabetes for eksempel forbundet med en 29 procent større risiko for det kombinerede resultat af hjerteanfald, slagtilfælde eller kardiovaskulær død," fortæller dr. Vidal-Petiot.

"Dette indikerer, at styringen af ​​disse højrisikopatienter med hjerte-sygdomme og diabetes bør forbedres. Hvert land bør identificere disse patienter og tilbyde skræddersyede uddannelses- og forebyggelsesprogrammer," mener hun.

Del artiklen med dine venner