Tor Biering-Sørensen mener, at studiet er det ’endelige søm i kisten’ til hypotesen om, at patienters brug af blodtryksmedicin øge deres risiko for at blive alvorligt syge af covid-19.

Forskning: Blodtryks-sænkende medicin sikkert ved covid-19-infektion

ESC: Hjertepatienter indlagt med covid-19 kan uden risiko fortsætte med at tage deres medicin mod for højt blodtyk. 

Det fastslår forskere i det første randomiserede studie - BRACE CORONA-studiet - der blev præsenteret på den store hjertekongres ESC, som i år er virtuel.

ACE og ARB er på verdensplan særdeles udbredte medicinske behandlinger til sænkning af blodtrykket og til behandling af hjertesvigt. Der er nu med covid-19-pandemien opstået et presserende behov for større, randomiserede studier til mere præcist at blive i stand til at guide behandlingen af de patienter ved infektion med covid-19, idet patienterne befinder sig i risiko for at blive særligt hårdt ramt af infektionen. Der har hidtil være modstridende observationer og hypoteser om den potentielle kliniske virkning på patienter med covid-19 af de typer medicin, som er såkaldte ACE-hæmmere og Angiotensin II-receptorblokkere (ARB). Nogle prækliniske undersøgelser har også givet anledning til bekymring over, at en behandling under infektion med covid-19 potentielt kan øge risikoen for en forværring af infektionen. Foreløbige data peger dog i retning af, at Renin-hæmmere (RAAS) kan være til gavn for patienter med covid-19 ved at mindske akut lungeskade og forhindre lungebetændelse.

Det endelige søm i kisten

Med BRACE CORONA-studiet foreligger der nu solid evidens for, at man generelt bør fastholde behandlingen med blodtryksmedicin ved infektion med covid-19. Ifølge forskningsleder og lektor på Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og forsker i covid-19 og hjertesygdomme, Tor Biering-Sørensen, er studiet især vigtigt og interessant, fordi det er det ’endelige søm i kisten’ til hypotesen om, at patienters brug af ACE og ARB skulle øge deres risiko for at blive alvorligt syge af covid-19:

”I begyndelsen var der teorier fremme om, at på grund af, at ACE og ARB sætter sig på samme receptor som SARS-CoV-2-virus benytter til at komme ind i cellerne, og således opregulerer receptorerne, så der kommer mere virus ind i kroppen og så der dermed er større risiko for, at patienterne blev alvorligt syge af infektionen. Men det var ren og skær hypotese. Den hypotese er nu med BRACE-CORONA-studiet manet i jorden.”

Fuldt ophør versus uafbrudt behandling

Forsøget omfattede 659 patienter fra 29 lokationer i Brasilien. Alle deltagere var i kontinuerlig behandling med ACE-hæmmere eller med ARB og var indlagt på hospitalet med covid-19-infektion. Patienterne blev efter et tilfældighedsprincip udvalgt til enten at stoppe behandlingen (ACE/ARB) i 30 dage eller fortsætte.

Det gennemsnitlige antal dage i live og uden for hospitalet var 21,9 dage for patienter, der stoppede ACE/ARB, og 22,9 dage for patienter, der fortsat tog deres medicin. Andelen af ​​patienter i live, som var udskrevet fra hospitalet ved udgangen af ​​30 dage i den gruppe, som var ophørt med behandlingen med ACE/ARB var 91,8 procent mod 95 procent i den gruppe, som fortsatte behandlingen.

Ingen signifikant forskel

Data fra BRACE-CORONA indikerer altså ikke nogen klinisk fordel ved at afbryde behandlingen med ACE/ARB hos indlagte patienter med mild til moderat covid-19-infektion. Behandlingen bør generelt fortsættes anbefaler forskerne.

Der er altså kun ganske lidt forskel på slutresultatet for de to grupper, pointerer Tor Biering-Sørensen:

”Den gruppe, som stoppede med deres ACE/ARB, lever en anelse kortere end den gruppe, som opretholdt deres medicinering under infektionen. Der er således godt nok ingen signifikant forskel, men det tyder i hvert fald ikke på, at udfaldet bliver bedre ved at stoppe med medicinen - tværtimod.”

Et dansk retrospektivt, registerstudie, som tidligere er publiceret (2019), underbygger resultaterne fra BRACE-CORONA. Det danske studie er offentliggjort i det videnskabelige medicinske tidsskrift Journal of the American Medical Association (JAMA) og bygger på data fra 4.480 danskere med covid-19 og godt en halv million danskere med forhøjet blodtryk.

Emner: esc2020

Del artiklen med dine venner