Tre ud af ti patienter med psoriasis får psoriasisgigt på et eller andet tidspunkt, og en tidlig diagnose og overvågning af sygdommen er afgørende for at begrænse skader i leddene, smerter og tab af funktionsevne. Det kan dog være vanskeligt at stille diagnosen. 

Kunne flere patienter med psoriasisgigt diagnosticeres tidligere ved hjælp at ultralyd og MR? Det spørgsmål har læge Sara Kamp Felbo fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup, sat sig for at besvare i sit ph.d.-projekt.

”Hypotesen er, at flere patienter med psoriasis også har psoriasisgigt, uden at det er opdaget,” siger Sara Helena Kamp Felbo.

Ideen opstod ud fra et stort studie med telefoninterviews blandt patienter med psoriasisgigt, der viste, at rigtig mange af dem har ondt, uden at de er diagnosticeret med psoriasisgigt.

Ikke alle har ondt

Psoriasisgigt er en autoimmun gigtsygdom, som typisk viser sig som ømme og hævede led. Gigten kan dog også optræde som hævede fingre eller tæer, de såkaldte pølsefingre/- tæer, inflammation i senernes fæster for eksempel i akillessenen eller ved albuen, kendt som tennisalbue eller musearm, eller som rygsmerter. Sygdommen kan opstå et eller flere steder, og med svingende styrke.

Psoriasisgigt har vist sig hos nogle at kunne være mere aggressiv, end man tidligere troede, og strukturelle skader kan opstå tidligt i sygdomsforløbet. Derfor er tidlig diagnostik så vigtig.

”Der er så meget, især inden for de inflammatoriske sygdomme, som man ikke kan se med det blotte øje eller mærke med fingrene, når man trykker på det. Og så går patienterne og har ondt, og vi ved ikke helt, hvilke strukturer, der er ramt, og det komplicerer både diagnostik og behandling, ” forklarer Sara Kamp Felbo.

Almindelig røntgen kan ikke afsløre inflammation, men ultralyd og MR har i studier vist sig at kunne afsløre subklinisk inflammation både hos patienter med psoriasis uden kliniske tegn på psoriasisgigt og hos patienter med psoriasisgigt men uden kliniske tegn på aktivitet. 

”Hos nogle patienter kan jeg ved ultralydsundersøgelse se forandringer, som får mig til at tænke, at her må patienten have smerter, og så har de slet ingen gener. Omvendt ser jeg også patienter, som har meget ondt, og hvor vi slet ikke kan se nogen forklaring på smerterne. Derfor vil vi gerne finde ud af sammenhængen mellem det, vi finder, og patienternes gener.”

Sara Kamp Felbo har tidligere forsket i MR-skanninger og leddegigt. Og der er en grund til, at det lige er det, felt, hun har kastet sig over.

”Jeg synes, det er spændende at arbejde med billeddiagnostik, fordi der er sket så stor en udvikling inden for teknologien. Samtidig er psoriasisgigt en udfordrende sygdom, fordi den store variation i præsentation og forløb kræver en meget individuel tilgang.”

Projektet består af to dele: Den første del er en ultralydsundersøgelse af patienter med entesit, altså betændelse i senetilhæftning, og patienter med daktylit, som er hævede fingre eller tæer. Studiet skal teste pålideligheden af de scoringsmetoder, der anvendes til at vurdere graden af sygdom i de undersøgte strukturer.

Den anden del er et kohortestudium, baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 500 patienter med psoriasis, som tilbydes en opfølgning på reumatologisk afdeling med bl.a.  ultralyd, røntgen og spørgeskemaer. Røntgen indgår også i studiet, fordi det er et krav, når psoriasis skal klassificeres.

10.000 har fået et spørgeskema

Forskningsprojektets anden del har været bremset først af ventetider i forbindelse med GDPR, dernæst af Corona-pandemien, og Sara Kamp Felbo kan blive nødt til at forlænge projektet, som ellers skulle slutte i februar 2021.

Et spørgeskema er dog for længst landet hos 10.000 danskere. Over 500 af dem har svaret, at de har psoriasis, og de har yderligere fået et stort spørgeskema, hvor de bl.a. har svaret på, om de har gigtsygdomme, om de har ondt og hvilken behandling, de får.

Indtil videre har 91 af de flere end 500 patienter med psoriasis været omkring en reumatologisk afdeling, hvor de er undersøgt med ultralyd, røntgen og blodprøver. Herudover har en læge undersøgt deres led, og senefæster og spurgt ind til deres sygdomshistorie.

”Vi undersøger, hvor mange af de her patienter, som har inflammation ved ultralydsundersøgelsen og for nogles vedkommende også med MR. Og så prøver vi også at finde sammenhænge mellem, det vi ser på billederne, og hvordan patienterne har det.”

I de tilfælde, hvor ultralydsundersøgelsen viser inflammation, bliver patienten tilbudt at indgå i et opfølgende studie. Her bliver nogle sat i behandling, og andre bliver fulgt uden behandling, afhængig af deres symptomer. Formålet er at se, om patienternes gener ændrer sig, hvis tegnene på inflammation på ultralyd og MR ændrer sig.

”De fleste patienter, vi har med i undersøgelsen indtil videre, har meget lidt aktivitet i deres hudsygdom, og også i led og senefæster, og måske er der en sammenhæng. Mange følges slet ikke i hospitalssektoren, men hos egen læge, eller de har ikke søgt læge, og får derfor ingen behandling. Det er nogle andre patienter, end dem vi ser på hospitalet, og det var også formålet med studiet netop at finde og undersøge dem.”

Studiet har, selvom det ikke er færdigt, allerede haft en positiv effekt, fortæller Sara Kamp Felbo.

”Mange af patienterne har været glade for at være med, for de var ikke opmærksomme på psoriasisgigt, og heller ikke på, at den form for gigt ikke altid hænger sammen med hævede led, men kan have mange andre symptomer.”

Sara Kamp Felbo håber, at studiet kan føre til, at flere tilfælde af psoriasisgigt opdages tidligt. Og hvis billedundersøgelserne er følsomme nok, at de kan blive mere udbredt i den kliniske hverdag med patienterne og bidrage til en forbedret diagnostik og hurtig behandling, som kan forebygge skader og forbedre livskvaliteten.

Forskningsprojektet har bl.a. fået støtte fra Psoriasis Forskningsfonden, Gigtforeningen og Lægemiddelfirmaet Celgene.