Ifølge overlæge og forskningsleder Allan Vaag slog præsentationerne fast, hvad man længe har talt om, nemlig at SGLT-2-hæmmere bliver en game-changer for fremtidens retningslinjer inden for både endokrinologien, kardiologien og nefrologien.

Medicin-type bliver en game-changer for nyre-, hjerte- og diabetespatienter

EASD: Medicintypen med navn SGLT-2-hæmmere er ikke kun en succes for diabetespatienter. Deres virkninger strækker sig langt ind i det medicinske landskab. Det konkluderer forskningsleder Allan Vaag, Steno Diabetes Center Copenhagen.

SGLT-2-hæmmerne går deres sejrsgang over en bred kam. Uden man helt kan forklare det endnu, har SGLT-2-hæmmere en organbeskyttende effekt på hjertet og nyrerne, som er uafhængig af personens diabetesstatus. Det blev slået fast på anden dagen ved diabeteskongressen EASD 2020 23. september.

På en session samlede en række præsentationer op på de seneste fem års store studiers resultater på tværs af SGLT-2-hæmmere; effekten på forebyggelse af sygdomsforværring hos mennesker med og uden diabetes i forhold til nyresygdom og hjertesvigt. Der blev vendt og diskuteret hypoteser og mekanistiske modeller for effekten ved SGLT-2-hæmmere.

Ifølge overlæge og forskningsleder Allan Vaag slog præsentationerne fast, hvad man længe har talt om, nemlig at SGLT-2-hæmmere bliver en game-changer for fremtidens retningslinjer inden for både endokrinologien, kardiologien og nefrologien. Altså de specialer, der arbejder med diabetespatienter, hjertepatienter og patienter med nyresygdomme.

”SGLT-2-hæmmere vil snart blive en standardbehandling ved hjerteinsufficiens (hjertesvigt, red.) for mennesker både med og uden diabetes. Hos 50 procent af patienter med hjerteinsufficiens reducerer SGLT2-hæmmere dødeligheden med 13-14 procent. Et samlet endepunkt med indlæggelse og dødelighed er der en reduktion på cirka 25 procent, og det er oveni den risikoreduktion, som standardbehandling med blandt andet ACE hæmmere  giver,” siger Allan Vaag og fortsætter: 

”Det, der er ret fantastisk ved SGLT-2-hæmmere, er, at det er en diabetesbehandling, som sænker blodsukkeret i beskeden grad, men som til gengæld beskytter organerne i høj grad.”

Uvis effekt på én type hjertesvigt

I øjeblikket er der dog 50 procent af patienter med hjertesvigt, som har en bestemt variant, hvor man endnu ikke ved, om SGLT-2-hæmmere vil have samme effekt. Det drejer sig om Heart Failure with preserved Ejection Fraction (HFpEF), som tidligere blev kaldt diastolisk hjertesvigt, men det undersøges i øjeblikket, om denne patientgruppe også vil have gavn af SGLT-2-hæmmere og i hvor høj grad. 

I øjeblikket diskuterer man også, om SGLT-2-hæmmere skal rykkes helt ’up front’ i behandlingen af type 2-diabetes.

”Vi diskuterer, om SGLT-2-hæmmere skal tilbydes alle nydiagnosticerede fra starten. Vi er der ikke endnu, og det skal undersøges, men det kan være, at det bliver fremtidens diabetesbehandling,” siger Allan Vaag. 

Hvad er det, SGLT-2-hæmmerne kan?

Det er stadig uvist, hvad der præcist gør, at SGLT-2-hæmmere har den positive og organbeskyttende effekt, som det har vist sig. Nogle har budt ind med hypoteser om, at mekanismen simpelthen bare bunder i, at hæmmerne sænker blodsukker, er vanddrivende og mindsker blodtryk, men den køber Allan Vaag ikke.

”Mekanismerne bag det her interesserer mig meget. Der er mange spekulationer og hypoteser. Hvis det var sænkning af blodtryk og blodsukker, der var nøglen til den gavnlige effekt, ville vi se en større forebyggende effekt ved andre behandlinger med disse virkningsmekanismer, for eksempel ACE-hæmmere og metformin-behandling. Ligesådan spekulerer nogle i, at virkningen skyldes nedsat oxidativt stress (frie ilt-radikaler, red.), nedsat bindevævsdannelse eller forbedring af iltningen af vævene, men det mangler at blive underbygget. Vi skal efter min mening rettere se på en ændring af metabolismen,” siger han og fortsætter: 

”Min kvadratrod fra mødet i dag er, at hæmmerne øger udbuddet af andre næringsstoffer til hjerte og nyrer, og særligt var det nyt for mig, at det nok også drejer sig om kortkædede aminosyrer, ikke kun fedtsyrer og ketonstoffer. Vi kan ikke sige det helt sikkert. Det er den teori, jeg mener ligger tættest på,” siger Allan Vaag.

Nye studier skal afgøre ændring af ATP og metabolisme

Der skal laves studier, hvor man blandt andet måler ATP-produktionen (energi, red.) i hjerte og nyre, når man påbegynder SGLT-2-behandlingen for at se, hvordan det ændrer sig, vurderer Allan Vaag.

”Det er ikke helt nemt at gøre med hjertet, som jo er en muskel der hele tiden er i bevægelse, men måske det kan lade sig gøre. Man skal vise det direkte, at hjertet bliver energimæssigt mere normalt og i højere grad forbrænder andre næringsstoffer end glukose. Man kan ligesådan understøtte det med eksperimenter på dyr,” siger han og fortsætter:

”Type 2-diabetespatienter har væsentlig større risiko for hjertedød, end det kan forklares ved åreforkalkning. Og det er netop i forhold til endepunktet pludselig hjertedød, at SGLT2 hæmmere forbedrer prognosen.  Det kan netop være, fordi de har en unormal metabolisme i hjertet, som genoprettes med SGLT-2-hæmmere.”

 

 

Emner: EASD20

Del artiklen med dine venner