Diabetes-patienter har dobbelt så høj risiko for at trives psykisk dårligt

Mange lever et godt liv med diabetes, men en større gruppe har psykiske udfordringer i forbindelse med sygdommen og det skal der nu sættes fokus på.

Hos Diabetesforeningen har man netop modtaget en stor portion penge fra Trygfonden til at oplyse om psykiske aspekter ved diabetes, og i 2017 lancerer foreningen et helt nyt område på deres hjemmeside med information, inspiration og gode råd til mennesker med diabetes, der vil vide mere om eller have støtte til psykiske udfordringer ved diabetes. På Syddansk Universitet er den hollandske psykologiprofessor Frans Pouwer, der har speciale i diabetes, blevet ansat. Og han mener, at de forskellige tiltag viser en klar tendens til at opprioritere de psykologiske aspekter ved sygdommen:

”I lang tid har de fleste kun tænkt på diabetes som noget, der kan løses med medicin – en sygdom, der kun rammer fysikken. Men der har ikke været nok fokus på de psykiske problemer, som nogle diabetespatienter oplever. Det ser heldigvis ud til at ændre sig” siger Frans Pouwer.

Clea Bruun Johansen, der er diabetespsykolog og medforfatter til bogen ”Et bedre liv med diabetes”, ser også det øgede fokus.

”Diabetes er ved at gå fra at blive en sygdom, der handler mest om medicin, kost og motion, til at blive anerkendt for at være en sygdom, der rammer ens trivsel,” siger hun og tilføjer, at hun blandt andet mener, at den øgede opmærksomhed skyldes, at der er et større fokus på livsstil, som det mentale velbefindende er en naturlig del. 

Desuden peger hun på erkendelsen af, at deprimerede diabetespatienter koster samfundet penge, samt større opmærksomhed på patientens perspektiv og strømninger fra blandt andet Tyskland, hvor der igennem længere tid har været fokus på den psykologiske dimension af diabetes som grunde til opprioriteringen.

Diabetes er et 24-timers job

For Frans Pouwer at se er det på høje tid at få psykologien inkorporeret i behandlingen af diabetes. For selvom de fleste lever et godt liv med diabetes, er der også en gruppe, hvis sindsstemning er dybt påvirket af deres sygdom, siger han.

”At have type 1 diabetes for eksempel er et 24-timers job, og en rigtig stor del af behandlingen er fuldstændig afhængig af patienten selv, så det er meget krævende. Diabetes, der ikke er fuldstændig under kontrol, er en stor risikofaktor, når det gælder langsigtede komplikationer, og derfor er det klart, at sygdommen kan have en negativ indflydelse på diabetespatienters psykiske velbefindende,” forklarer Frans Pouwer.

For nogle patienter fører diabetes ligefrem til depression og/eller angst, og det hæmmer patienternes egenkontrol. Mennesker med diabetes, både type 1 og 2, har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre, fortæller Frans Pouwer.

Hans bud på, hvordan man undgår de psykiske problemer hos diabetespatienter, er at Sundhedssystemet opdager dem tidligt. Det mener han, at et simpelt spørgeskema kan være medvirkende til. Især giver det mening at udlevere det til de patienter, man som læge vurderer, er særligt sårbare. Men optimalt set, skulle alle, der har fået diagnosen, udfylde et skema, fastslår han.

”Opdager lægen, at en depression eller angstsygdom er på vej, er der mange behandlingsmuligheder i form af blandt andet kognitiv terapi og mindfullnes,” siger Frans Pouwer, der samtidig peger på, at han er klar over, at samtaler om patienternes psykologiske velbefindende kan være svære for lægerne at nå. En barriere kan dog også kan være, at patienterne ikke selv ønsker at berøre emnet:

”Nogle patienter skammer sig rigtig meget over, at de finder det svært at leve med sygdommen. Med type-2 diabetes kan det for eksempel gælde, at de føler, det er deres egen skyld, fordi de ikke får spist og motioneret som de skal,” siger han.

Lyt, italesæt og anerkend

Clea Bruun Johansen mener, at der en stor opgave for lægerne i at lytte, italesætte og anerkende de psykiske problemer ved diabetes. Hun konstaterer, ligesom Frans Pouwer, at lægernes tid er begrænset. Hun mener dog, at der er hjælp at hente, når det til at overkomme den forhindring, og at det er nødvendigt, fordi patienterne skal føle, de kan komme til lægen, hvis tingene brænder på.

”Som behandler kan man godt frygte, at man åbner en boks, hvor det vil vælte op med ting, man skal tale om, hvis at man spørger til det psykologiske. Men i stedet for at undgå emnet kan man fortælle åbent, at tiden er lidt knap, og foreslå patienten at man taler om ét emne, der er særlig svært for ham eller hende lige nu. Hvis man får styr på det psykologiske aspekt, vil den medicinske behandling også give bedre resultater,” siger hun og fortsætter:

Noget andet, man ifølge Clea Bruun Johansen skal have føling med, er, hvilken type patient, man har med at gøre:

Det er klart, at sidder der en meget disciplineret marathonløber over for en, kan man snildt lægge en masse planer. Er det derimod en, der er mere sårbar, skal man sørge for at sætte meget realistiske mål, så patienterne ikke får skyldfølelse. 

For nogle patienter giver det meget mere mening at gå en lille tur hver dag end at gennemføre store kostændringer. Man kan være med til at bygge patientens selvværd op via små succeser. Så får de mod på det i stedet for at bliver skubbet ud over kanten. Det vigtigste er, at man som læge har en helt grundlæggende forståelse for, hvor krævende sygdommen er for patienterne,” siger hun.

Emner: diabetes psyken

Del artiklen med dine venner