Højintensive træning kan bane vejen for større velvære, mindre medicinsk behandling og at patienten tager kontrol over sygdommen frem for at lade sig kontrollere af den.

Sådan får patienter med diabetes succes med træningen

Mange patienter med diabetes løber sur i træningen og får ikke den anbefalede motion, men højintens intervaltræning giver nyt håb.

DR sætter lige nu fokus på motion som behandling til diabetespatienter. Sundhedsstyrelsen anbefaler dem at træne moderat i op mod tre timer om ugen. Men da mange patienter falder fra igen, er der grund til at tænke i andre baner, mener ph.d. i humanfysiologi Søren Møller Madsens, der har studeret effekten ved højintens intervaltræning. 

Med livsstilscoach Chris MacDonald ved roret forsøger danskere med type-2 diabetes at få motion og sund kost til at blive en naturlig del af deres hverdag. Det sker netop nu i programmet ”U-turn – Et liv uden piller” på DR. Sideløbende kører et forskningsprojekt med næsten 100 diabetespatienter på Rigshospitalet, hvor læger og forskere over et år undersøger, om patienternes liv kan forbedres, og om de kan blive medicinfrie, hvis de ændrer deres kost og motionsvaner.

Recepten til patienter med type-2 diabetes fra både Sundhedsstyrelsen og den internationale diabetesorganisation IDF lyder på fysisk aktivitet ved moderat intensitet (50-70 procent af maksimal pulsfrekvens) i 150 minutter eller mere om ugen fordelt over tre gange.

Problemet ved de gældende anbefalinger er dog, at op mod 80 procent af dem, der har type-2 diabetes, falder fra og ikke træner tilstrækkeligt. Derfor er der grund til at tænke i andre baner. Sådan lød det fra ph.d. i humanfysiologi Søren Møller Madsen, da han præsenterede sit studie af højintensiv intervaltræning, HIIT, i blandt andet diabetesforeningens fagblad Behandlerbladet i efteråret.

”Jeg har arbejdet med diabetes siden 2008 og fokuseret meget på forebyggelse og bedre individorienteret behandling. Jeg har en bred kontaktflade med tabletbehandlede diabetespatienter og ser, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om dem. De føler, at de sidder alene tilbage. Mange når ikke frem til træningslokalet, og de, der gør, er i overhængende fare for løbe sur i den moderate træning. Det stimulerede mig til at undersøge det nærmere,” fortæller han.

HIIT giver markante resultater

Over en otte uger lang periode trænede Søren Møller Madsens forsøgsgruppe 10 x 1 minuts højintensiv intervaltræning (cirka 90 procent af maksimal hjertefrekvens med 1 minuts aktiv pause mellem hvert interval) på cykelergometer tre gange ugentligt. Og resultaterne var tydelige.

Kvantitativt faldt insulinresistensen med 17,7 procent. Hertil kom mærkbare positive ændringer af patienternes glykæmiske kontrol, idet langtidsblodsukkeret faldt med 4,3 procent, det fastende venøse glukosekoncentration blev reduceret med 10,6 procent, og den postprandielle glukosekoncentration faldt med 12.3 procent. Endelig steg bugspytkirtlens funktion med 29,3 procent. Indholdet af frie fedtsyrer blev desuden reduceret med 17,7 procent.

De ændringer har stor betydning for patientens samlede glukosekontrol, fortæller Søren Møller Madsen. Og de kan bane vejen for større velvære, mindre medicinsk behandling og at patienten tager kontrol over sygdommen frem for at lade sig kontrollere af den. 

”Det vigtigste var for mig at se, at langtidsblodsukkeret faldt. Faldet var større end den effekt, man typisk ser ved behandling med orale antidiabetika givet som monoterapi efter 12 uger. Her fik de hurtigere et meget mere velreguleret blodsukker og dermed også en bedre livskvalitet. Samtidig udskiller man ved højintens intervaltræning noradrenalin, der aktiverer specifikke receptorer, som neddrosler dårligt fedt. Den effekt ser man ikke i lige så høj grad ved moderat træning. Reduktionen af dårligt fedt er helt afgørende, hvis patienten har udsigt til hjertekarsygdomme,” siger Søren Møller Madsen.

Søren Møller Madsen har ikke foretaget et komparativt studie af de to træningsformer. Men blandt andet norske studier har sammenlignet effekten af henholdsvis moderat og højintens træning blandt patienter med metabolisk syndrom, der typisk er en forløber for udviklingen af type-2 diabetes. Hos den patientgruppe var der flere forbedringer forbundet med højintens træning.

”Dermed ikke sagt, at du kan overføre de data til diabetespatienter, men det er da interessant, at nogle peger på, at HIIT er vejen frem. Samtidig var resultaterne af vores studie for mig at se så tydelige, at man burde have modet til at implementere HIIT i den sundhedsmæssige behandling af diabetespatienter i form af konkrete træningstilbud,” siger han.

Træningsform der fastholder patienten

I forhold til livskvaliteten hos patienterne observerede Søren Møller Madsen generelt nogle markante gevinster ved den højintensive træning.

”Vi havde en enkelt, der sprang fra, men ellers mødte alle andre op uden undtagelse i de otte uger, forsøget varede. Da de startede, var de småskræntende, dugnakkede og selvværdet var banket godt og grundigt ned under gulvet. Efter to måneder var skuldrene trukket tilbage og hovedet oppe. De var sundere at se på, og de forbandt træningen med så stor glæde, at de faktisk blev ved med at træne efter forsøget,” siger han.

Undervejs blev forsøgspersonerne fulgt tæt af en fysioterapeut. Og netop den støtte er for Søren Møller Madsen at se det allervigtigste i behandlingstilbuddet til patienter med type-2 diabetes.

”Patienter med type-2 diabetes skal simpelthen have en hånd. Ikke bare mentalt. Nogle af dem skal nærmest bæres ind i træningslokalet. Her skal vi fortælle dem, at de er fantastisk gode til at cykle. Det er det, der giver 100 procents deltagelse,” siger han.

 

Emner: diabetes motion

Del artiklen med dine venner