"Når man bliver sygemeldt, så trykker arbejdsgiver på knappen for at få refusion fra kommunen, og så er man i det kommunale jobcentersystem med en lovgivning, som er blevet så kompliceret i tidens løb, at selv de ansatte ikke er uddannet til at overskue det,” siger Louise Schelde Frederiksen.
Juridisk ekspert: Det er hårdt arbejde at være sygemeldt
Som alvorligt syg patient med brystkræft (eller anden sygdom, red.) er det både den løbende sagsbehandling i jobcenteret og forlængelsesbestemmelserne for udbetaling af sygedagpenge ved 22-ugers sygemelding, som lige nu udfordres af kommunerne. Det skal man være opmærksom på, selvom det næsten er urimeligt, når man er alvorlig syg, siger jurist Louise Schelde Frederiksen fra ’HumanRise’.
Ikke alene er man ramt af alvorlig brystkræft, som sender én i akut behandling på sygehuset med alt, hvad deraf følger af fysiske og psykiske udfordringer, der vender op og ned på hele ens liv. Også arbejdslivet bliver ændret markant, fordi man naturlig nok er langtidssygemeldt, eller måske har mistet sit job – hvormed man også står i en økonomisk vanskelig situation.
Eksempler på to jobcentersager – som ikke burde finde sted
Jurist Louise Schelde Frederiksen refererer til to sager fra HumanRise, som hun har hjulpet med. De har begge været forsidestof på Ekstra Bladet, da der er tale om en decideret ulovlig praksis fra Vejle Kommunes side, selvom den kun har alvorlige konsekvenser for den syge:
”Den ene sag er Pia fra Vejle, som er vurderet uhelbredelig syg af brystkræft og får livsforlængende behandling. Alligevel stopper jobcenteret udbetalingen af sygedagpenge efter Sygedagpengelovens § 27, stk. 1 nr.5. Men så kom vi ind i sagen og sendte en klage til Ankestyrelsen, og den sag vandt vi for Pia.
”Problemet er, at man må vente i ti uger på afgørelsen, og i den mellemliggende tid blev Pia så syg af pres og uvished, at hun ikke kunne modtage sin livsforlængende behandling, hvilket er under al kritik,” siger Louise Schelde Frederiksen.
Også Lena, som har aggressiv brystkræft, har fået en tilsvarende behandling i Vejle Kommune, fortæller Louise Schelde Frederiksen, også her har hun hjulpet med at udforme en klage til Ankestyrelsen, som de afventer en afgørelse på.
Men problemerne stopper desværre ikke her, forklarer jurist Louise Schelde Frederiksen, stifter af den velgørende organisation HumanRise, når hun bliver bedt om kort at ridse op, hvilke typiske udfordringer alvorligt syge brystkræftpatienter kan støde på i jobcenter- og sygedagpengesystemet – og hvad der kan gøres.
”Først og fremmest er der tale om et kæmpemæssigt identitetstab, når man pludselig ikke kan passe sit arbejde på grund af alvorlig brystkræft. Dernæst mister man yderligere kontrol, når man møder vores såkaldte velfærdssystem i form af jobcenter, socialforvaltning med videre, som har det med at putte folk i kasser og systemer frem for omvendt at tilpasse systemet til den syge,” siger Louise Schelde Frederiksen indigneret og uddyber:
”Og det, der sker, er, at den sygdomsramte så ikke mere kun skal forholde sig til sin behandling og det at være syg med svære livsomvæltninger, men man skal også forholde sig til jobcenteret og svare på spørgsmål om, hvornår man forventer at komme tilbage til arbejde, hvordan har man det, hvad lægerne siger…Der skal også udfyldes blanketter, og man skal egentlig stå til rådighed, som det så fint hedder, og løbende være en del af den afklaringsproces.
Hele processen er ekstremt krævende, fordi man samtidig med sin sygdom og behandling også skal holde øje med sin e-Boks. Her kan der løbende dumpe breve ind fra jobcenteret, og hvis man ikke reagerer på dem, så er faren jo, at der bliver sanktioneret i ydelsen.”
Udmattende at være i systemet
Louise Schelde Frederiksen taler på baggrund af sin uddannelse som jurist med speciale i forvaltningsret på social- og beskæftigelsesområdet. Derudover har hun knap 20 års erfaring med social- og beskæftigelsessystemet, og siden 2021 har hun koncentreret sit arbejde i HumanRise, som hjælper sygdomsramte familier med gratis juridisk bistand og menneskelig støtte, når de for eksempel får problemer med jobcenteret:
”De sager, vi har haft med alvorligt brystkræftramte, drejer sig typisk om kvinder, der går på arbejde og pludselig finder ud af, at de er syge og derfor akut bliver sygemeldt og kommer i behandling. Men når man bliver sygemeldt, så trykker arbejdsgiver på knappen for at få refusion fra kommunen, og så er man i det kommunale jobcentersystem med en lovgivning, som er blevet så kompliceret i tidens løb, at selv de ansatte ikke er uddannet til at overskue det,” siger Louise Schelde Frederiksen og fortsætter:
”Som note, så kan der godt være nogen, der er i et ansættelsesforhold og egentlig får løn, og så kan der være refusion til arbejdsgiver for noget af lønnen. Eller det kan være, at den sygdomsramte mister sit arbejde, fordi der ikke er udsigt til at komme tilbage, og så får man sygedagpengesatsen. Men uanset hvordan, så er pointen, at man ret hurtigt kommer i kontakt med jobcenteret, og så er reglen i Danmark, at man kun må være syg i 22 uger – forstået på den måde, at der udbetales sygedagpenge i op til 22 uger, hvorefter jobcenteret skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges,” siger hun.
”Samtidig får man løbende vurderet sin arbejdsevne, indtil man måske bliver fritaget helt. Men problemet er også, at systemet er delt op i søjler, jobcenter der, socialforvaltning der, sundhedsvæsnet der og så videre, og de taler ikke altid sammen. Og så sker der desværre det, at den sygdomsramte ikke kun skal forholde sig til sin sygdom og behandling, men ufrivilligt bliver sin egen projektleder, der konstant skal koordinere og opfylde krav fra jobcenteret og de andre instanser, svare på spørgsmål, udfylde blanketter og stå til rådighed for at få sagen tilstrækkeligt belyst,” siger Louise Schelde Frederiksen.
22-ugers reglen skal efterleves
Det er med andre ord en proces, som er ekstremt krævende oveni den livsforandrende situation – og som kan betyde, at man – selv som livstruet og alvorlig syg patient – risikerer at miste eller få reduceret ydelsen.
I Danmark er det altså en hovedregel, at også alvorligt syge højst kan få sygedagpenge i op til 22 uger, og at jobcenteret derfor i forbindelse med de 22 uger skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges eller ej:
”Inden de 22 uger udløber, skal jobcentret vurdere, om en af de syv forlængelsesbestemmelser, der findes, kan tages i anvendelse. Altså, er der igen en række kasser, som den syge skal passe ind i, og hvis man ikke passer ind i nogle af dem, ja så stopper udbetalingen af sygedagpenge – også selvom man fortsat er syg - og i stedet visiteres man til kontanthjælpslignende ydelser, siger Louise Schelde Frederiksen og uddyber:
En særlig bestemmelse
”Netop denne vurdering op til de 22 sygefraværsuger er altafgørende, når man er alvorlig syg, og derfor har vi Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, som skal sikre, at sygedagpengene SKAL forlænges på ubestemt tid, hvis den behandlende læge konstaterer, at der er tale om aktuel livstruende og alvorlig sygdom. Så må jobcenteret ikke stille spørgsmål til den vurdering. De skal blot forlænge sygedagpengene uden diskussion. Der er her tale om en særlig forlængelsesbestemmelse, den såkaldte stand-by-ordning, som man har ret til under alvorlig og livstruende sygdom, som jeg kalder en beskyttelsesboble.”
HumanRise kan hjælpe dig
HumanRise er stiftet i 2021 som en velgørende organisation med det formål at yde gratis juridisk rådgivning til sygdomsramte familier og tilbyde værdifulde arrangementer for børn af sygdomsramte.
Louise Schelde Frederiksen forklarer, at lovgiverne gennem denne paragraf giver udtryk for, at man ikke må jage rundt med alvorligt syge mennesker, som har brug for ro, omsorg og behandling:
”Du skal nok blive rask”
”Lige præcis hér skal jobcenteret, ifølge loven, holde fingrene væk. Men problemet er, at flere kommuner er begyndt at udfordre den paragraf, så vi nu ser flere eksempler på, at kommuner som Vejle, Frederikshavn og Roskilde tilsidesætter den lægelige vurdering og i stedet siger til den syge, at ”du skal nok blive rask”, eller at ”onkologisk afdeling er måske lidt for sortseende”. Det hører naturligvis ingen steder hjemme med subjektive fortolkninger, men det sker,” siger Louise Schelde Frederiksen og kommer med endnu en mulighed:
”Hvis man nu alligevel bliver erklæret rask, og det sker heldigvis også, så kan man selvfølgelig ikke mere få sygedagpenge på ubestemt tid. Så kan det være, at man ryger over i en anden forlængelsesbestemmelse, hvor man får vurderet sin arbejdsevne for at afklare, om man for eksempel skal indstilles til fleksjob – men det er en helt anden historie for sig.”
Artiklen har været bragt i december 2022 i et magasin, som Dansk Brystkræft Organisation har lavet i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter. Magasinet sætter fokus på metastatisk brystkræft.
Du kan læse hele magasinet HER