"Vi skal have skabt bedre sammenhæng i patientens forløb på tværs af sektorer og i sidste ende en større tryghed og tilfredshed for den enkelte patient”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Sådan prioriteres sundhedsvæsenet i finansloven

I alt to milliarder kroner er der sat af på finansloven de kommende fire år til sundhedsinitiativer.

Den største post er, at op mod 850 mio. kr. over de næste fire år skal gå til et større sundhedspolitisk udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det skal sikre en mere sammenhængende behandling og pleje af ældre og mennesker med kroniske sygdomme. Regeringen vil fremlægge udspillet i begyndelsen af næste år. 

”Det handler om, at mange patienter har større gavn af at blive behandlet tæt på, hvor de bor, eller i deres eget hjem. Især kronikere som i dag bliver indlagt til behandling på sygehus for f.eks. KOL og diabetes, skal i langt højere grad behandles i det nære sundhedsvæsen. Vi skal have skabt bedre sammenhæng i patientens forløb på tværs af sektorer og i sidste ende en større tryghed og tilfredshed for den enkelte patient”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby(V) til Sundhedsministeriets hjemmeside.

Desuden gives der mulighed for, at patienter kan blive genoptrænet i privat regi, hvis det offentlige ikke kan tilbyde et genoptræningsforløb senest syv dage efter, de er blevet udskrevet fra et sygehus med en genoptræningsplan.

Og en ny akuthelikopter får fra 1. januar 2019 base tæt på borgerne i det nordlige Danmark og vil dermed forkorte responstiden for dem, der er syge eller kommer akut til skade. 

Desuden afsættes penge til forskning i immunterapi og alternativ behandling, et nationalt videnscenter for hovedpine og en styrket indsats mod antibiotikaresistens og HPV-virus.

Sammen med aftalen om den regionale økonomi fra i sommer på 500 mio. kr. og aftalen om satspuljen for 2018-2121 tilføres med finanslovsaftalen godt 1,1 mia. kr. til sundhedsområdet i 2018. Samlet set tilføres sundhedsområdet i alt 4,5 mia. kr. i perioden 2018-2021.

 

Få overblik over finanslovens initiativer på sundhedsområdet

  • Sundhedspolitisk udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 638 mio. kr. fra 2018-2020 og 207 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.

Med udspillet vil regeringen understøtte en om stilling til det nære sundhedsvæsen og udflytning af opgaver hertil . Samtidig med, at det er en klar prioritet for regeringen at sikre en mere sammenhængende behandling o g pleje af ældre mennesker, mennesker med kroniske sygdomme og mennesker med psykiske lidelser, herunder dobbeltbelastede, jf. også regeringens arbejdsprogram for en sammenhængsreform.

 

  • Udvidelse af den landsdækkende akutlægehelikopterordning med en ekstra akutlægehelikopter med base i den nordlige del af Jylland: 45 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Den nationale akutlægehelikopterordning drives af regionerne i fællesskab og består i dag af tre helikoptere, som er placeret i hhv. Skive, Billund og Ringsted. Udvidelsen af den landsdækkende ordning med en ekstra akutlægehelikopter forventes at nedbringe responstiden i det nordlige Jylland, ligesom det forventes, at de øvrige helikoptere i højere grad vil kunne anvendes i det vestlige og sydlige Jylland og i Fyns området.

Udvidelsen af akutlægehelikopterordningen forudsætter en udbudsproces. På baggrund heraf er regeringen og Dansk Folkeparti enig e om, at en ekstra akutlægehelikopter vil kunne gå i drift 1. januar 2019.

 

  •  Trygge rammer for familier med børn med livstruende sygdom: 10 mio. kr. i 2018 og 22 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

    Konkret skal udspillet sikre:

At flere børn med livstruende sygdomme får mulighed for at dø i eget hjem ved at evaluere og opprioritere de udgående palliative teams, herunder at der i alle regioner er mulighed for kontakt til rådgivning og hjælp via en døgntelefon.

At der videreføres et f leksibelt og målrettet aflastni n g stilbud i Vestdanmark og etableres et lignende tilbud i Østdanmark. E t ablering og drift af hospicepladser for børn i Vestdanmark.

Fortsat drift af Lukashuset Børne - og Ungehospice.

 

  • Styrket indsats mod antibiotikaresistens: 32 mio. kr. fra 2018-2020 og 16 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.

Den fortsatte og styrkede indsats mod antibiotikaresistens kan udmøntes i en række initiativer, herunder:

Styrket overvåg ning af infektioner med relevante resistente bakterier som f.eks. MRSA. Rådgivning og vejledning af regioner, kommuner og andre myndigheder om initiativer til bl.a. at forebygge spredning og opdage udbrud.

Fremtidssikring af infektionsberedskabet, så det kan omfatte allerede kendte samt nye resistensformer.

 

  • Ni-valent HPV-vaccine i børnevaccinationsprogrammet: 8 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Den eksisterende to-valente HPV-vaccine udskiftes med den nye ni-valente HPV-vaccine i børnevaccinationsprogrammet med henblik på i højere grad at forebygge livmoderhalskræft og andre HPV-relaterede sygdomme.

Den nye vaccine forebygger infektioner forårsaget af ni forskellige HPV-typer, mens den nuværende forebygger infektioner forsaget af to forskellige HPV-typer. Den nye vaccine vurderes derfor at have en betragtelig bedre effekt, hvor beskyttelsen mod livmod erhalskræft øges fra 70 pct. til 90 pct.

 

  • Videreførelse af partnerskab om mental sundhed på arbejdspladsen: 1 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Partnerskabet består af knap 30 partnere med repræsentanter fra både arbejdstagere og arbejdsgivere samt faglige selskaber. Partnerskabet har igangsat en række tiltag, bl.a. konkrete værktøjer målrettet dialog om stress, angst, depression mv. samt rådgivning til arbejdspladser vedr. håndtering af trivsel, mobning, konflikt mv. En forlængelse af partnerskabet skal være med til at sikre en fortsat forankring af disse tiltag og understøtte, at der på tværs af arbejdstagere, arbejdsgivere og faglige selskaber udbredes resultater på området.

 

  • Frit valg for genoptræning: 61 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Der indføres en lovbaseret rettighed, så borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, får lov til at vælge et tilbud i privat regi i tilfælde, hvor kommunen ikke er i stand til at tilbyde genoptræningen inden for syv dage . Det forventes, at rettigheden vil kunne indføres ved en ændring af sundhedsloven med ikrafttræden pr. 1. juli 2018.

 

  • Data og digitalisering på sundheds- og ældreområdet: 34 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Der udarbejdes en strategi for digital sundhed 2018-2022. Strategien skal udstikke rammerne for en sikker, sammenhængende og moderne digital infrastruktur på sundheds- og ældreområdet. Strategien er aftalt med regioner og kommuner (Danske Regioner og KL).

Samtidig prioriteres en indsats for synligheden om resultat er , sammenhæng og kvalitet i praksissektoren for at styrke de nære tilbud samt til at forbedre mulighede rne for deling af data. l cyber - og informationssikkerhed på sun dhedsområdet øges, herunder skal kompetencer inden for cyber - og informationssikkerhed på sundhedsområdet styrkes hos de centrale sundhedsmyndigheder.

  

  • Bedre rammevilkår for immunterapi: 19,7 mio. kr. i 2018 og 24,3 mio. kr. fra 2019 og frem.

Flere patienter skal kunne få gavn af de nye behandlingsmetoder indenfor immunterapi. Derfor afsættes en pulje på 15 mio. kr. årligt i 2018-2021 til at styrke forskning og udvikling inden for immunterapi. Puljemidlerne administreres af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), der netop har til opgave at Tabel 1 Økonomiske konsekvenser 2

I finansloven lægges der op til også at fjerne gebyrerne for den ikke-kommercielle forskning, specialt offentlige institutioners muligheder for at udføre kliniske forsøg.

I dag udfordres de gavnlige effekter af den kliniske forskning for meget af de nye, omkostningsægte gebyrer, som fx offentlige universitetshospitaler betaler Lægemiddelstyrelsen, når der søges om. godkendelse af de kliniske forsøg.

 

  • Styrket forskning i alternativ behandling: 5 mio. kr. i 2018.

Forskningsmidlerne er målrettet forskningsindsatser, der har fokus på brobygning mellem konventionelle og alternative/komplementære behandlingsindsatser, og udmøntes via en ansøgningspulje. Midlerne fordeles under hensyntagen til erfaringerne med udmøntningen af igangværende og kommende projekter, der gennemføres inden for rammerne af den aktuelle pulje til forskning i alternativ behandling vedtaget med finansloven fra 2016. Midlerne fordeles med 5 mio. kr. til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordelt med 4,0 mio. kr. i pulje til forskning i alternativ behandling, 0,8 mio. kr. til Styrelsen for Patientsikkerheds Råd for Alternativ Behandling og 0,2 mio. kr. til at styrke Styrelsen for Patientsikkerheds rådgivning af potentielle ansøgere.

  

  • Etablering af Nationalt Videnscenter for Hovedpine: 2 mio. kr. årligt i 2018-2021. Hertil kommer 0,5 mio. kr. i 2018 og 2019 til Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af faglige anbefalinger.

Et nyt videnscenter vil have til formål at samle og udbrede ny viden på området i samarbejde med almen praksis, som varetager langt størstedelen af patientbehandlingen. Nationalt Videnscenter for Hovedpine etableres i tilknytning til det nuværende Dansk Hovedpinecenter i Region Hovedstaden (Rigshospitalet, Glostrup).  

Derudover afsættes der 0,5 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 til at udarbejde faglige anbefalinger vedr. hovedpine, herunder migræne, i regi af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Hovedpine samt andre relevante parter.

  

  • Fællesregionalt center for akut videotolkning: 5 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. årligt i 2019-2021. Hertil kommer 5 mio. kr. i 2018 til bedre udbredelse af videotolkning.

I forlængelse af den øgede brug af videotolkning etableres der et fællesregionalt center for akut videotolkning. Centeret skal som led i akutberedskabet sikre en mere effektiv og fleksibel tolkebistand og får til ansvar at drive akuttolketjenesten for hele Danmark. Placeringen af centret skal aftales med regionerne, idet en enkelt region vil få ansvaret for at drive centret med henblik på at servicere alle regioner.

 

  • Sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet: 100 mio. kr. årligt i 2018-2021.

Puljen udmøntes til sundhedsinitiativer i løbet af 2018.

 

Læs mere:

Emner: finansloven

Del artiklen med dine venner