"Studiet viser et klart anderledes billede af abekoppe-virussen, end hvad man tidligere har haft, og det betyder, at vi skal være mere vakse ved havelågen i vores overvågning,” siger Simon Francis Thomsen. Foto: Bispebjerg Hospital

Overlæge om overraskende abekoppe-studie: Det er helt ny viden

Ny spansk undersøgelse viser et klart anderledes billede af abekoppe-virussen, end hvad man tidligere har haft. Hudlægernes formand kalder undersøgelsen yderst interessant og mener, at den nye viden gør det sværere for lægerne at finde abekoppe-patienterne.

Læger skal være opmærksomme på andet end pustler (små blærer med gulligt indhold) og andre typiske former for hududslæt, når de undersøger patienter for abekopper, viser det helt nye, spanske studie. Det viser også, at virussen også præsenterer sig ved såkaldte pseudo-pustler (ligner små myggestik), og at patienter ikke nødvendigvis har flere læsioner i huden. 

Det er et meget interessant fund, mener Simon Francis Thomsen, der er dermatolog ved Dermatologisk og Venerologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og i desuden er ny formand for Dansk Dermatologisk Selskab.

“Det er helt ny viden, som er yderst interessant, og som understreger, at alle klinikere skal være langt mere opmærksomme på alle typer uspecifik hududslæt. Studiet viser et klart anderledes billede af abekoppe-virussen, end hvad man tidligere har haft, og det betyder, at vi skal være mere vakse ved havelågen i vores overvågning,” siger han. 

Det spanske studie er netop udgivet i The British Journal of Dermatology og omfatter data fra 185 mandlige deltagere fra Spanien. Et antal, der svarer til ni procent af indberettede tilfælde i landet inden juli 2022. 

Færre læsioner giver udfordringer 

I studiet har forskerne fundet, at deltagernes hududslæt blandt andet bestod af pseudo-pustler i form af papler med hvidligt dække uden pus, men ikke klassiske pustler med pus som hidtil antaget. Tidligere forskning af det nuværende abekoppe-udbrud har beskrevet hudlæsionerne som pustler. 

Deltagerne i studiet har desuden relativt få læsioner, ofte under 25 eller færre, og 11 procent af deltagerne havde kun en enkelt læsion, hvor virussen antageligt er blevet overført.

“Det er langt fra et forventeligt symptombillede, men ligner mere fårekopper, som ikke er en sjældenhed i Danmark, hvor patienter ofte får en enkelt, men yderst smertefuld læsion. Studiet giver os stor indsigt i virussen, og det er kærkomment, men færre læsioner gør det også sværere at finde abekoppe-patienterne,” siger Simon Francis Thomsen. 

Studiet viste også, at flere af deltagerne ikke havde en generel sygdomsfølelse forud for udslættet, at de var meget seksuelt aktive, og at størstedelen samtidig havde en kønssygdom. Til sammen gør det virussen nem at overse for både patienterne og klinikerne.

“Antallet af deltagere i studiet er et repræsentativt udsnit, og det betyder, at der må være en gruppe patienter, der har endnu færre symptomer, som kan være endnu sværere at identificere og diagnosticere,” siger Simon Francis Thomsen. 

Kønssygdomme kan øge risikoen

Deltagerne i det spanske studie var mænd, der var seksuelt aktive. Halvdelen havde haft en kønssygdom inden for det seneste år, og 76 procent havde en kønssygdom samtidig med abekopper. Derudover havde 40 procent HIV, som var velbehandlet.

Det stemmer overens med billedet i Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen desuden karakteriserer mænd, der har sex med mænd, som en særlig risikogruppe. 

Ifølge Simon Francis Thomsen kan tilstedeværelsen af en kønssygdom muligvis gøre risikoen for at få abekopper større, som det er tilfældet ved andre sygdomme.

“Det kan tænkes, at en samtidig tilstedeværelse af en anden kønssygdom kan facilitere en større modtagelse af eksempelvis abekopper. Det ser vi ved HIV og andre kønssygdomme, og det er derfor ikke utænkeligt. Eftersom denne epidemi knytter sig til mænd, der har sex med mænd, hvor indgangsporten er genitalt eller oralt, kan det også forklare de mere lokaliserede udslæt sammenlignet med tidligere udbrud, som har været endemisk både blandt kvinder og mænd,” siger han.

Forskerne bag det nye studie fandt også, at mænd med velbehandlet HIV ikke oplevede et værre sygdomsforløb ved abekoppe-virussen. Om det er tilfældet ved ubehandlet HIV er endnu uvist. 

I studiet er det også blevet undersøgt også, om tidligere vaccination mod kopper var en beskyttende faktor, men det blev der ikke fundet et endegyldigt svar på, da kun 10 procent af deltagerne havde fået vaccinationen som barn. 

Ingen større udbrud i sigte

Ved tidligere udbrud af abekopper primært i Afrika har symptombilledet været udslæt og pustler, der ofte begyndte i ansigtet og derefter spredte sig til andre steder på kroppen, og som til sidst tørrede ud og dannede skorper. 

Hvorfor symptombilledet nu har ændret sig, er ifølge Simon Francis Thomsen svært at svare på. Der er dog ikke grund til at frygte større udbrud i den danske befolkning, mener han, og de danske klinikker er ifølge ham gearet til at modtage og diagnosticere patienterne. Særligt de dermatologiske og infektionsmedicinske afdelinger følger udviklingen tæt. 

“Den vigtigste opgave, vi står overfor nu, er at udvise særlig opmærksomhed, hvis vi står over for et uspecifikt udslæt med pseudo-pustler, særligt hvis patienten er i risikogruppe,” siger Simon Francis Thomsen, der samtidig påpeger, at det i et udbrud som dette er vigtigt at få spredt information i risikogruppen uden at stigmatisere.

Abekopper er ikke en dødelig virus, men er en smertefuld tilstand, der i de sværeste tilfælde kan kræve indlæggelse og give ar, hvor særligt mundhule-forandringer skulle være særligt smertefulde. 

I Danmark er der i skrivende stund indtil videre 154 registrerede tilfælde af abekopper. Ved Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling, hvor Simon Francis Thomsen er tilknyttet, har de testet en del patienter og en mindre gruppe har senere været i kontakt med infektionsmedicinskeafdelinger, hvor de har vist sig positive for abekopper. 

SST: Vaccination udrulles

Sundhedsstyrelsen har netop besluttet at tilbyde vaccination mod abekopper til op mod 5.000 mænd, der har sex med forskellige mænd. Indtil nu er vaccinen mod abekopper kun blevet tilbudt personer, som har været i nær kontakt med en smittet. Men nu er det alle i risikogruppen, der får tilbuddet.

Vaccinen mod abekopper kommer i to stik, som skal gives med mindst 28 dages mellemrum, og Statens Serum Institut modtog tirsdag formiddag 10.000 doser vacciner mod abekopper. Om kort tid kan vaccinerne fordeles ud til landets fem regioner, som så småt begyndte at vaccinere i sidste uge.

 

 

Fakta

  • Papel - en fast fortykkelse af huden, som er mindre end 0,5 cm i diameter og er hævet over hudens niveau. Farven er ofte rød. Et myggestik giver f.eks. anledning til en papel
  • Pustel - velafgrænset ansamling af pus i huden.
  • Kilde: Sundhed.dk

Emner: abekopper

Del artiklen med dine venner