Gustav er nu 14 år, men da han var 12 år, havde han mere end 15 migrænedage om måneden. Hvert anfald kunne vare op til syv dage.

12 år gammel - og migræne mere end 15 dage om måneden

Omkring to-tre procent af alle børn lider af migræne før puberteten. Efter puberteten er indtruffet, er tallet oppe på 13 procent. Med den rette, specialiserede behandling kan både migrænefrekvensen og anfaldenes styrke bringes ned.

Da Jannie Vesterbæks søn Gustav var 10 år, begyndte han at få voldsomme hovedpiner. De kontaktede i første omgang deres praktiserende læge i Bjerringbro, men da hans anfald ikke gik væk på trods af smertestillende medicin -  men snarere tog til i styrke og varighed- begyndte en langvarig udredning, som endte på Børne og Unge klinikken på Viborg Hospital, hvor han blev diagnosticeret med kronisk migræne.

På landet største Hovedpineklinik for børn på Herlev Hospital er hver tredje af patienterne migrænikere. Og ca. en procent af dem har kronisk migræne – det vil sige, at de har migræne, evn. i kombination med spændingshovedpine, i mere end 15 dage om måneden.

Nogle af patienterne på hovedpineklinikken er allerede diagnosticeret med migræne, når de kommer, og andre får først diagnosen i klinikken efter samtaler med en læge.

”Børnenes forældre har ofte selv migræne, så de ved, hvad det handler om. Men det kan være svært at diagnosticere børn, når de er små. Symptomerne kan være, at de sætter sig for sig selv, bliver blege og kaster op og/eller lægger sig til at sove,” siger Susanne Munck Klansø, overlæge i klinikken.

En hjernesygdom

Migræne er en hjernesygdom, der opstår p.g.a. en midlertidig ubalance i aktiviteten i nervebanerne. Det aktiverer smertereceptorer i hjernehinderne på hjernens overflade og løber gennem ansigtsnervens smerteførende baner til hjernestammen og selve hjernen. 

”Sygdommen er arvelig. Man mener, at migræne med aura har en 50 procent arvelighed og for migræne uden aura er det lidt mindre,” siger Susanne Munck Klansø.

Behandling af migræne varierer alt efter, hvad der virker for den enkelte patient. Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin og kvalmestillende medicin virker for nogle, mens andre børn skal have migrænemedicin som sumatriptan.

”Migrænemedicin bruger vi primært til børn over 12 år, men det kan bruges helt ned til seks-årsalderen, men så skal de forbi børnelægen først,” siger Susanne Munck Klansø.

Forebyggende tabletbehandling kan også være en mulighed, hvis barnet har mange anfald, men ofte kommer den med en del bivirkninger som træthed og vægtøgning. 

”Der er nogle ting, man selv kan gøre for at undgå migræne som at sove regelmæssigt og sørge for at få rigeligt med væske. Men børn får ikke migræne af kigge ind i en skærm, eller fordi de er psykisk skrøbelige,” understreger Susanne Munck Klansø.

Behandling med botox hjælper

I Bjergringbro kæmpede Gustav med mange og invaliderende migræneanfald i to år.

”Vi prøvede alt fra zoneterapi og akupunktur, forskelligt smertestillende medicin, migrænemedicin og London-kur (stedsolid, smerte- og kvalmestillende. red), men alligevel havde han, da han var 12 gammel, mere end 15 migrænedage om måneden, og hvert anfald kunne vare op til syv dage,” fortæller Jannie Vesterbæk, som måtte søge kommunen om tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne passe sin syge søn.

For to år siden prøvede Gustav, der nu er 14 år, Botox-behandling for første gang. Behandlingen består af 31 stik med giftstoffet Clostridium botulinum, som lammer nerverne i en periode. Stikkene bliver fordelt på skulder, baghoved, tinding og pande og gentages hver 3. måned. Behandlingen bliver kun undtagelsesvis brugt til børn.

”Han har nu en-to migrænedage om måneden, som varer mellem et og tre 3 døgn, så det er en kæmpe forbedring,” siger Jannie Vesterbæk. ”På et tidspunkt eksperimenterede vi med at lade der gå fem måneder mellem botox-behandlingerne for at se, om det stadigvæk var lige slemt, men migrænen kom tilbage med fuld styrke,” siger hun. 

Emner: migræne sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner