"Første vaccinedosis virker svagere hos disse patienter, hvoraf mange er i kemoterapi, så deres 2. dosis er vigtig efter tre uger, og inden da og et par uger efter skal de betragtes som dårligt beskyttede," bekræfter Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet.

Ny vaccineplan tager ikke hensyn til dårlig vaccinerespons hos kræftpatienter

Nye kræftpatienter har meget ringe effekt af første vaccinestik og risikerer derfor at stå uden beskyttelse mod covid-19, hvis de skal vente fem-seks uger på andet stik, som Sundhedsstyrelsen i april besluttede at forlænge intervallet mellem injektionerne til.

Vaccineplanen prioriterer ikke, at nye kræftpatienter eller andre alvorlige syge skal have et kortere interval mellem første dosis og anden dosis af vaccinen. Dermed risikerer kræftpatienter, der ikke er fuldt vaccineret endnu, at stå helt eller delvist ubeskyttede over for covid-19 i seks uger fra første stik. 

Sundhedsstyrelsen bekræfter over telefon, at der i øjeblikket ikke differentieres for udsatte patienter i vaccineudrulningen, men at man har et møde onsdag den 12. maj med faggrupper omkring muligheden for at imødekomme behovet hos kræftpatienterne.

Kun knap en tredjedel af kræftpatienter med solide tumorer oparbejder lidt immunitet over for covid-19 ved et første vaccinestik, og kræftpatienter bør derfor modtage andet vaccinestik 21 dage efter første stik, siger forskere bag et af to studier udgivet i henholdsvis The Lancet og Annals of Oncology. Studierne er lavet med vaccinen fra Pfizer-BioNTech.

"Første vaccinedosis virker svagere hos disse patienter, hvoraf mange er i kemoterapi, så deres 2. dosis er vigtig efter tre uger, og inden da og et par uger efter skal de betragtes som dårligt beskyttede," bekræfter Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet.

De nævnte studier undersøger immunreaktionen på Pfizer-vaccinen hos kræftpatienter med blodkræft og solide tumorer, der ikke tidligere har været eksponeret for virussen. Resultaterne fra de to studier viser, at kræftpatienter har en “bemærkelsesværdigt lav” serokonversion på 38 procent efter første dosis af mRNA-vaccinen hos patienter med solide tumorer, skriver Adrian Hayday og medforfatterne bag Lancet-artiklen - og en effekt på helt ned til 18 procent hos patienter med blodkræft. Til sammenligning lå serokonversionen efter første dosis på 97 procent i den raske kontrolgruppe.

En anden dosis efter 21 dage gav dog tilstrækkelig immunitet til stort set alle kræftpatienter, melder forskerne. 

“Data støtter prioritering af en tidlig anden dosis (efter 21 dage) af BNT1622b2-vaccinen (Pfizer, red.) til kræftpatienter,” skriver forskerholdet bag Lancet-artiklen.

“Med den ringe respons ved vaccination hos patienter med hæmatologisk cancer (blodkræft, red.), bør man prioritere serologisk testning post-vaccination, at skabe flokimmunitet omkring disse patienter ved at vaccinere personer, der har været i kontakt med smittede, samt grundig opfølgning,” skriver de videre.

Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccineplan fastsætter dog tidsrummet mellem de to vaccinestik til 35-42 dage for alle danskere. Til sammenligning var perioden mellem stikkene i den forrige plan på 21 dage, men grundet fravalget af Astrazeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne er intervallet sat op, så flere kan vaccineres hurtigt.

 

Emner: corona coronavaccine

Del artiklen med dine venner