I dag har brystkræftscreening en deltagelse på 83,2 procent, altså omtrent 20 procentpoint bedre end de andre screeningsprogrammer.

Færre deltager i screening for livmoderhalskræft og tarmkræft

Deltagelsen i screening for livmoderhalskræft og tarmkræft synes at være dalende og rammer socialt skævt, mens deltagelsen i brystkræftscreening i dag er høj, viser rapport fra Kræftens Bekæmpelse. 

Minimumsmålet for screeningdeltagelse er 75 procent, men lige nu er deltagelsen for både livmoderhalskræft og tarmkræft cirka 13-14 procentpoint derfra, viser rapport fra Kræftens Bekæmpelse. 

Dertil kommer, at det ser ud til, at deltagelsen er dalende for de to screeningsprogrammer.

  • I 2015 var deltagelsen i screening, på baggrund af invitation, på 64,6 procent ved livmoderhalskræft og 64 procent for tarmkræft.
  • I 2016 var den på 63,5 procent for livmoderhalskræft og 61 procent for tarmkræft.
  • I 2017 endte den nede på 62 procent for livmoderhalskræft og 61 procent for tarmkræft.

Samtidig er det kun cirka halvdelen af de 23-årige kvinder møder op, når de inviteres første gang til livmoderhalskræftscreening.

Der er flere forklaringer til den udvikling, vurderer Janne Villemoes Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse. 

”Det skyldes nok især manglende viden om, hvorfor screeningsprogrammerne er vigtige. Med hensyn til livmoderhalskræft er der mange kvinder, som ikke bryder sig om en gynækologisk undersøgelse og få taget celleskrab. Derudover er der nok også nogle kvinder, som finder det besværligt at ringe til sin læge og bestille tid,” siger Janne Villemoes Bigaard. 

Screening for tarmkræft er stadig et nyt program, og det kan være en del af forklaringen på den lave deltagelse. Det blev indført i 2014 og tilbydes både mænd og kvinder i alderen 50 til 74 år. 

”Screeningsprogrammet er så nyt, at der ikke er et bredt kendskab til det. Tarmkræftscreening kan også være grænseoverskridende for nogen, for screeningen kræver, at man samler noget afføring op og sender det ind til analyse. Det er ikke alle, der har lyst til at gøre det,” siger Janne Villemoes Bigaard. 

I rapporten skriver Kræftens Bekæmpelse, at: ”Deltagelsen i screeningsprogrammet er faldet, og i alle regioner er deltagelsen lavest blandt de 50-54-årige. Den faldende deltagelse kan bl.a. skyldes, at der er mindre omtale af tarmkræftscreening i medierne nu, end da screeningsprogrammet blev indført.”

Markant social ulighed i screening-deltagelse

Der er systematisk lavere deltagelse i screening blandt danskere med kort uddannelse, lav indkomst, minoritetsbaggrund, eller som bor alene, skriver Kræftens Bekæmpelse.

Blandt danskere, der har en lang uddannelse, er der 15 procentpoint flere, der deltager i livmoderhalskræftscreening (91 procent), end blandt danskere med kort skolegang (76 procent).

For tarmkræftscreening og brystkræftscreening er forskellene mellem personer med lang og kort uddannelse henholdsvis 10 procentpoint (69 procent og 59 procent) og 6 procentpoint (76 procent og 82 procent). 

”Der skal udvikles noget godt informationsmateriale. Vi kommer til at indgå i et samarbejde med myndighederne om at udvikle en ny pjece i forhold til livmoderhalskræft. Jeg må dog indrømme, at jeg kan have mine tvivl om, hvor meget det vil rykke i sig selv. Der skal nok mere til,” siger Janne Villemoes Bigaard.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer af den grund:

  • At regionerne gør en særlig indsats målrettet grupper med særlig lav deltagelse som personer med kort uddannelse, lav indkomst og anden etnisk baggrund. Det kan f.eks. ske med let læsbart informationsmateriale, gerne på andre sprog end dansk. 
  • At regionerne sikrer, at de praktiserende læger taler om livmoderhalskræftscreening med især unge kvinder, kortuddannede og enlige samt kvinder med minoritetsbaggrund.
  • At regionerne iværksætter forskellige informationsindsatser, der skal skabe fornyet opmærksomhed om tarmkræftscreening og bryde med et eventuelt tabu.

Brystkræft er blevet populær

Et stort lyspunkt i rapporten er deltagelsen i brystkræftscreening, som engang var betydeligt mindre. 

”Det er virkelig vendt på hovedet med brystkræftscreening. I dag tager kvinderne fat i os for at blive screenet. Sådan var det slet ikke den gang, hvor der var megen debat om screeningen, og der blev de højtuddannede også væk,” fortæller Ilse Vejborg, ledende overlæge, og screeningschef på Rigshospitalet.

I dag har brystkræftscreening en deltagelse på 83,2 procent, altså omtrent 20 procentpoint bedre end de andre screeningsprogrammer.

Emner: brystkræft screening livmoderhalskræft ulighed tarmkræft

Del artiklen med dine venner