"Kulegravningen viser, at virkelig mange af de ikke-indlagte afdøde havde en kort, forventet levetid, før de fik COVID-19, men hvert dødsfald er naturligvis sørgelig for de pårørende," siger Stefan Franzén.

Svensk undersøgelse: COVID-19 er oftest ikke eneste dødsårsag blandt ældre

Den svenske region Östergötland har kulegravet samtlige dødsfald i hjemmet eller på institution, hvor den afdøde var bekræftet smittet med COVID-19. 122 journaler er blevet gransket, hvilket svarer til 51 procent af de 240 personer, som var døde med COVID-19 i regionen, da kulegravningen begyndte.

Östergötland

Konklusionen er, at de fleste ikke-indlagte ældre, som er døde med bekræftet COVID-19, havde bagvedliggende sygdomme som eksempelvis hjertesygdom, lungesygdom eller demens. De bagvedliggende sygdomme kan have bidraget eller været afgørende dødsårssag.

111 af de afdøde havde svær, samtidig sygdom og 11 havde lettere samtidig sygdom. Halvdelen af de afdøde var 88 år eller ældre.

COVID-19 blev i de 122 sager bedømt til at være den direkte årsag i 15 procent af tilfældene. I 70 procent vurderedes sygdommen til at have bidraget til dødsfaldet, og i 15 procent af tilfældene var den direkte dødsårsag noget andet end COVID-19, oftest en hjertesygdom.

"Kulegravningen viser, at virkelig mange af de ikke-indlagte afdøde havde en kort, forventet levetid, før de fik COVID-19, men hvert dødsfald er naturligvis sørgelig for de pårørende," siger Stefan Franzén, lægefaglig direktør i Region Östergötland i en pressemeddelelse.

Kulegravningen har også set på, hvilke plejeinterventioner, der har været foretaget i de 122 sager. I 90 procent af tilfældene var der udarbejdet plejeplaner for de syge. Der blev normalt brugt morfinpræparater i den sidste tid og i enkelte tilfælde iltbehandling. Der var dog sjældent symptomer fra luftvejene, der var dominerende for patienten før dødsfaldet, det var ifølge undersøgelsen mere generel svækkelse.

Emner: corona

Del artiklen med dine venner