Fitness trackere skaber usikkerhed, frygt og angst hos hjertepatienter

Sundhedsapps og fitness trackere kan være et tveægget sværd, for samtidigt med at de kan være en hjælp til en sundere livsstil, kan de også medføre væsentlige bekymringer.

Det fremgår af et nyt dansk studie af 27 hjertepatienter, som hver især blev udstyret med et Fitbit fitness ur til at måle deres søvn, hjertefrekvens og fysiske aktiviteter:

”Aktivitetsdata fra bærbare enheder kan være en ressource til selvmonitorering; dog kan dataene samtidig begrænse og skabe usikkerhed, frygt og angst,” konkluderer danske forskere fra Københavns Universitet i studiet, som netop er blevet offentliggjort i JMIR-publication, Advancing Digital Health and open Science.

Ifølge forskerne har patienters oplevelser med aktivitetssporingsteknologier designet til brug uden for en klinisk kontekst fået for lidt akademisk opmærksomhed, hvorfor forskerne satte sig for at undersøge, hvordan patienter med hjertesygdomme oplever at have adgang til aktivitetsdata i forhold til deres selvmonitorering af denne kroniske sygdom.

Af studiet fremgår, at forskerne, som har lektor, Tariq Osman Andersen, afdeling for Computervidenskab ved Københavns Universitet som førsteforfatter, gennemførte en kvalitativ interviewundersøgelse med 27 patienter med kronisk hjertesygdom, der havde en implanteret cardioverter-defibrillator. Patienterne blev udstyret med et digitalt ur, en såkaldt FitBit Alta HR aktivitets tracker, i 3-12 måneder, hvorefter de blev interviewet om deres oplevelser med at have instant adgang til egne data om trin, søvn og hjerterytme. Forsøgspersonernes gennemsnitsalder var 57,2 år (25 mænd og 2 kvinder), og patienter brugte trackeren i 4-49 uger (gennemsnit 26,1 uger).  

Om resultaterne skriver forskerne:

"Af de 27 patienter relaterede 18 deres data om hjerterytme, søvn og antal skridt direkte til deres hjertesygdom. De bærbare aktivitetstrackere aktualiserede patienternes oplevelser på tværs af 3 dimensioner indenfor et spektrum af modsat rettede oplevelser: (1) viden, der spændte over at få indsigt og fremkalde tvivl; (2) følelser, som spændte over at blive beroliget og samtidig blive ængstelig; og (3) evaluering, som spændte over fremmer forbedringer og afslører fiasko.”

De fleste kommercielle aktivitets trackere er udviklet til forbrugere, som vil overvåge og motivere sig selv til en sund livsstil, velvære samt til sportsaktiviteter, men er ikke designede til at understøtte patientpleje i klinisk arbejde. Og denne forskel er vigtig ifølge forskerne:

"Der er store forventninger til at bruge bærbare sensorenheder i sundhedsvæsenet, og de forskellige mål, wellness-tracking og selvmonitorering af sygdomme flyder i stigende grad sammen," skriver Tariq Osman Andersen, der mener, at patienter som monitorer deres sygdomme, har brug for hjælp til at fortolke deres data om søvn, hjertefrekvens og motionsvaner:

"Vores undersøgelse viser, at selvmålingerne generelt er mere problematiske end gavnlige, når det kommer til patientoplevelsen. Patienter begynder at bruge oplysningerne fra deres Fitbits, ligesom de ville bruge en læge. De får dog ikke hjælp til at tolke deres Fitbit urs data. Dette gør dem unødigt ængstelige, eller de kan lære noget, der er langt fra virkeligheden," uddyber Tariq Osman Andersen overfor det netbaserede videnskabsmagasin, Futurity.org.

Emner: sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner