Tabletter til migræneanfald får generelt tilskud

Eletriptan (sælges også under navnet Relpax) får generelt tilskud fra den 27. januar 2020. Eletriptan er en af flere triptan-typer på markedet, men har på grund af prisen ikke haft generelt tilskud.

Men nu ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet, da prisen på eletriptan er faldet og nu er på niveau med de øvrige lægemidler af typen triptaner, som er den eneste godkendte anfaldsmedicin herhjemme, som kun er til migræne.

Det betyder, at fra 27. januar 2020 behøver læger ikke længere at ansøge om enkelttilskud, når der udskrives recepter på lægemidler med indhold af eletriptan.

Lægemiddelstyrelsen har orienteret Apotekerforeningen, relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger om ændringen.

Emner: migræne

Del artiklen med dine venner