Ny fødselstrend kan skade barnet

Der findes ikke bevis for, at vaginal seeding har nogen fordele, og derfor bør det ikke anbefales før mere forskning viser, at det ikke er skadeligt. Danske læger og forskere maner til besindighed angående vaginal seeding i forbindelse med kejsersnit.

Vaginal seeding går ud på at overføre bakterier fra moderens skede til børn født ved kejsersnit i håb om at skabe en rig og mangfoldig bakterieflora hos barnet, der måske kan hjælpe mod udviklingen af kroniske immunforstyrrelser som eksempelvis astma og allergi. Ideen er at efterligne den måde et barn møder bakterier på under en vaginal fødsel ved først at pode barnets mund, ansigt og derefter hud umiddelbart efter kejsersnittet.

De teoretiske fordele ved vaginal seeding opvejer ikke risikoen ved proceduren. Det skriver en gruppe danske fødselslæger og forskere i en kommentarartikel, som bygger på en gennemgang af den videnskabelige litteratur, og som netop er blevet publiceret i et fødselslægernes internationale videnskabelige tidsskrifter, BJOG: An International Journal of Obstetrics and Gynaecology (BJOG).

Ny viden tyder på, at der blandt gravide, som skal have kejsersnit, er en øget interesse for at udføre vaginal seeding, men lægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) siger, at andre faktorer som tidlig hud-mod-hud kontakt, amning og sund kost ser ud til at være vigtigere for barnets tidlige udvikling af en naturlig sund bakterieflora. Med det formål at lave kliniske anbefalinger, gennemgik og analyserede en gruppe fra DSOG den nyeste litteratur på området.

"Det hidtil eneste videnskabelige vaginal seeding-studie er udført på kun fire børn, og det er for lidt til, at man på nuværende tidspunkt kan sige noget som helst om sikkerheden ved proceduren", siger ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Thor Haahr i en pressemeddelelse. Han er førsteforfatter på artiklen i BJOG.

De danske læger fremhæver i deres kommentarartikel vanskelighederne ved at afgøre, om moderen har sunde vaginale bakterier og risikoen for at overføre infektioner, såsom HIV, klamydia, gonoré, herpes, gruppe B streptokokker og E. coli fra moderen til barnet.

"Det er klart, at der er behov for meget mere forskning for at forstå, om kejsersnitsfødte børn bør podes med vaginale bakterier umiddelbart efter fødslen for at nedsætte deres risiko for at udvikle kroniske lidelser senere i livet. I øjeblikket er der ingen evidens for, at de teoretiske langsigtede fordele ved vaginal seeding opvejer de risici eller omkostninger, der er forbundet ved proceduren. Vi opfordrer imidlertid forskere til at undersøge vaginal seeding yderligere, og patienter bør ikke være afskrækket fra at deltage i velkontrollerede kliniske forsøg med vaginal seeding”, siger Tine Dalsgaard Clausen, der er overlæge ved Nordsjællands Hospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Købehavns Universitet.

Lægerne konkluderer, at vaginal seeding ikke bør anbefales af sundhedspersonale, da risikoen er ukendt. I stedet opfordrer de sundhedspersonale til at fokusere på at rådgive mødre om andre faktorer, der har en positiv indflydelse på barnets bakteriesammensætning, såsom tidlig hud mod hud med moderen og /eller hendes partner, amning og sund kost.

”Flere og flere kvinder og deres partnere taler med deres læger om vaginal seeding, så det er vigtigt, at sundhedspersonale fortæller om andre faktorer, der kan forbedre en babys bakteriesammensætning. Der er evidens for at tidlig hud mod hud opmuntrer til amning, der igen fremmer sunde mikroorganismer i fordøjelseskanalen, mens en fedtholdig diæt under graviditeten kan påvirke den tidlige spædbarns bakteriesammensætning,” siger Tine Dalsgaard Clausen.

om kejsersnit

I Danmark kommer 11-12.000 børn årligt til verden ved kejsersnit. Ca. 5.000 af disse kejsersnit er planlagte kejsersnit, typisk fordi barnet ligger med fødderne først i underkropstilling.

Del artiklen med dine venner