Ny anbefaling: Både æg og sæd kan komme fra donor

Barnløse skal kunne få børn uden at nogen af forældrene er biologisk forbundet til barnet, dvs. I både skal kunne få doneret æg og sæd fra en donor.

Det anbefaler etisk råd efter at Folketingets sundhedsordførere har bedt rådet om en udtalelse om såkaldte dobbeltdonationer, hvor både sæd og æg kommer fra fremmede.

"Rådet har lagt vægt på, om barnet får kærlighed og omsorg, og ikke om barnet er genetisk knyttet til forældrene," siger Henrik Kjeldgaard Jørgensen, der er ansat i Etisk Råds sekretariat og har været med til at udarbejde udtalelsen.

"Der er sket en opløsning af kernefamilien de seneste årtier, og derfor er det nærliggende at betragte en familie med en enlig mor som en lige så accepteret familie som en heteroseksuel eller homoseksuel familie," siger han til Information

Rådet anbefaler, at politikerne på den eller anden måde sikre at børnene vil kunne finde deres biologiske forældre.

"Hvis man gør det umuligt for barnet at finde sit genetiske ophav, kan det skabe problemer," siger han.

"Derfor anbefaler vi i udtalelsen fra i dag, at man enten registrerer dobbeltdonationer, ophæver anonymitet ved dobbeltdonationer eller rådgiver forældre om, hvordan de kan fortælle deres børn, at de er undfanget anderledes."

Emner: donation

Del artiklen med dine venner