Mit liv med muskelsvind

2 minutes reading time (437 words)

Vil du hjælpe med at passe på mig?

Jeg er én af dem der pga. kronisk sygdom skal blive hjemme og undgå kontakt med andre mennesker så vidt muligt. Samtidig er jeg afhængig af mine handicaphjælpere døgnet rundt, da jeg har muskelsvind og respirator. Så hvordan undgår jeg at blive smittet? Og hvordan er det at være i ’karantæne’?

Normalt er jeg absolut ikke bakterieforskrækket. Jeg tror på, at hverdagens bakterier er med til at holde mit immunforsvar i gang, og sygdom er ikke noget, jeg har ret meget af. Altså lige bortset fra,at jeg de seneste tre måneder har døjet med to omgange influenza. Og jeg er stadig ikke 100 procent ovenpå. Så at tilføje coronavirus til regnestykket er nok ikke den bedste idé. I det hele taget er det slet ikke godt for en som mig at få corona, for det er ikke sikkert, at mine lunger kan klare det.

Men når man har ni forskellige hjælpere, er det svært at sikre sig helt. Det bedste, vi kan gøre, er at spritte hænderne oftere, huske at hoste og nyse i ærmet og at man bliver hjemme ved tegn på sygdom.

Det gør mig både trist og vred, når jeg ser hvor mange, der overhovedet ikke tager det her seriøst. De går i zoologisk have, står i tætte køer, går til fester, og jeg kunne blive ved. Hvad er det, de ikke forstår ved ’bliv hjemme’?

Det er ikke for sjov, at regeringen lukker store dele af Danmark. Folks uansvarlighed ender med at køre sundhedsvæsenet i sænk, og hvis det er en af mine hjælpere, der bliver smittet af en, der hoster i Netto, kan de risikere at smitte mig, og så ender jeg på sygehuset, som snart ikke har plads til alle patienterne. Så er du ikke sød at blive hjemme så meget som muligt? Det vil både hjælpe os kronisk syge, men også de ældre.

Noget der til gengæld gør mig varm om hjertet, er, at der er hjælp at hente. Jeg må ikke selv handle, men i dag har en venlig sjæl handlet for mig og sat varerne ved døren. Det er en kæmpe hjælp. Vi må hjælpe hinanden, så godt vi kan, og lad os passe på hinanden ved at blive hjemme så vidt muligt. Ja, det er super træls, at der lige nu ikke er mulighed for at lave det, man plejer, men der er altså stadig en masse at lave online. Her får jeg tiden til at gå med Netflix, Facebook, læse bøger, skrive og drikke masser af te, så efter omstændighederne har jeg det godt.

Det skal nok gå, hvis bare vi alle hjælper og tager ansvar.

Livet går uendeligt stille videre...
Coronavirus - og hvad med mig?
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Fredag, 3. juli 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/