1 minute reading time (298 words)

…Og så alligevel

...er der håb forude igen.

Jeg havde nået at indstille mig på, at jeg ikke var kandidat til lungevolumenreduktions operation, som det hedder i fagsproget.

Og havde brugt tid på at være rigtig ked af det, frustreret og med en masse tanker om, hvordan det så videre vil udvikle sig.

Men så alligevel.

Var i onsdags igennem en ny undersøgelse i den såkaldte body box, hvor alle mulige bogstaver og tal igen forvirrer mig, men hvor de tal, som sidste gang var dem, der gjorde det negative udslag, nu ved denne undersøgelse indikerer, at jeg kan være en potentiel kandidat til operationen.

Fredag eftermiddag har min lungelæge så ringet til mig og gennemgået værdierne med mig, og ud fra de kriterier Rigshospitalet stiller op, vil han nu sende en henvisning dertil.

Jeg VED godt, at intet er afgjort endnu, VED godt, at der kan være mange sten på vejen med de undersøgelser, som Rigshospitalet vil udføre, som kan gøre, at jeg ikke er kandidat.

Men lige nu er jeg glad, glad for at få muligheden for at bliver undersøgt nærmere.

Jeg læste i dag på en norsk hjemmeside, at nogle patienter der, ved operationen havde opnået en forøgelse af lungekapacitet på op til 50 procent.

Jeg VED også godt, at der ikke er en helbredelse forude, men tænk, hvis jeg kunne gå lange ture….benene kan jo sagtens, men gå lange ture uden alle de pauser undervejs for at få vejret, ikke at gå i panik på forhånd, når jeg ved, at jeg skal op på 2. sal – måske helt at tage trapper fremover i stedet for elevator, klare havearbejdet, måske at kunne spille golf igen med min husbond, turde tage på langdistance rejser…..

Åh, nu skal jeg vist passe på, men drømmene strømmer ind i mit hoved……

 

Jeg passer ikke ind i boksen
Lad hende bare…
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Mandag, 3. august 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/