Karantæne. Corona. Pandemi. Hvad nu ?

Vi har næsten været underlagt disse ord i en måned nu. Alle overskrifter, samtlige nyheder, samtlige sociale platforme indeholder ordene corona / Covid 19.

Jeg er så den person, der tænder for TV som det første om morgenen, da jeg gerne vil opdateres på de 'sande facts', så jo jeg kender ordene. 
 
Nu står påsken for døren, men en særlig en af slagsen faktisk. For vi skal være sammen, nyde dejlig mad, skylle påskeæg og kyllinger ned med øl og snaps. Det bliver så under hastagget #sammenhverforsig. 
 
For vi må ikke være samlet.
 
Jeg er meget traditionsbundet, men ikke mere end at jeg ikke kan acceptere tingenes tilstand lige nu. Har jeg eller vi noget valg? Nej. Jeg vil ikke betale for påskemaden og kramme en betjent, der stikker mig en bøde. 
 
Når det er sagt: Hvad sker der 'på den anden side'? Ja, det er der sikkert rigtig mange, der tænker og stiller spørgsmål omkring i den her tid. 
 
Jeg må indrømme: Der bliver jeg bekymret ! Bekymret fordi så kommer et boom igen med endnu flere smittede? Hvad sker der med infrastrukturen ? Hvad sker der med den danske økonomi? Hvad sker der i det hele taget? Har jeg et arbejde? Har min veninde et arbejde? Spørgsmålene er mange, jeg ved det! Og det er jeg nok ikke ene om. 
 
Hvad med sclerosen? Ja, hvad med den? Intet at berette her af negative udsagn. Ovenstående bekymrer mig stadig, for hvad nu, HVIS JEG bliver smittet ? Og bliver syg ? Jeg banker i bordet tre gange og håber, at trods kronisk sygdom går jeg igennem UDEN problemer. Tanken omkring at noget så banalt som forkølelse kan ligge mig ned, så.... vil jeg ikke tænke mere på det. 
 
Når det så er sagt: Jeg elsker at sprede glæde, se fremad, gøre de til tider dystre tanker til skamme. 
 
Dig, som har fulgt med i mine blogoplæg, ved, at jeg måtte sende min han-rottweiler over regnbuen sidste sommer (kun 2.5 år gammel). Her d. 3 april byder jeg en ny herre velkommen på matriklen. En lækker, lækker smuk 'rotte ' på 8 uger. Om jeg glæder mig? Det med garanti. Han skal hedde Kaiser. Et majestætisk smukt navn i mine øjne. Så jeg vil være at finde på matriklen på alle de fire næste uger (griner). 
 
Dette er ikke en aprilsnar, det er den sandfærdige virkelighed ude på den anden side af vinduerne. En situation. vi ikke har prøvet i vores tid (via historien, har der faktisk været pandemi hvert 100. år - enormt skræmmende) 
 
Uanset hvad: Rigtig god påske, om end den bliver anderledes. Der kan stadig gemmes påskeæg i egen have. 
 
Vi står sammen i Danmark - hver for sig. 
 
#sammenhverforsig #takecare 

 

Anne Sofie Boldsen Salicath er nu en ægte ledestje...
Min migrænehistorie, del 2: livet som kroniker
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Fredag, 3. juli 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/