Mit liv med muskelsvind

2 minutes reading time (380 words)

Jeg er min egen læge

For nogle år siden fik jeg nyresten for første gang. Der gik 6 måneder, før de stillede diagnosen (de blev ved med at skyde symptomerne til side), og 14 måneder før de fjernede den. 15 millimeter i diameter. Det gør ondt, skulle jeg hilse og sige.

Ved du, hvad det mest skræmmende var? De ville ikke høre, når jeg fortalte, hvad jeg troede, årsagen til nyrestenen var. De rystede bare på hovedet og fortsatte deres daglige gang.

Jeg er mælkeallergiker, og grundet min muskelsvind er der mange ting, jeg ikke kan tygge, så jeg er lav på forskellige vitaminer. Særligt på D-vitamin. Og da jeg får Prolia mod knogleskørhed, er det vigtigt at have nok D-vitamin. Så jeg fik nogle D-vitaminpiller. Men efter kort tid startede smerterne.

14 måneder senere, da stenen kom ud, spurgte jeg igen lægen, om der kunne være en sammenhæng mellem pillerne og nyrestenen. Men nej, det havde ingen sammenhæng.

Sidste år prøvede jeg D-vitamin pillerne igen og med samme resultat. Jeg har faktisk stadig nyrestenen, da jeg ikke ønsker endnu en operation lige nu. Det tager kroppen flere år at komme sig, så jeg venter lige lidt.

For nyligt viste blodprøverne, at jeg selvfølgelig stadig er utrolig lav på D-vitamin. Jeg nævnte igen for lægen, at jeg har haft gentagne problemer med pillerne. Hun kontaktede sygehuset, og de kom frem til samme konklusion: Man kan ikke få nyresten af D-vitamin.

Lægen tilføjede, at jeg kunne prøve at skifte til et andet mærke.

Så jeg måtte en tur på nettet og lede efter forskellige mærker, mens jeg læste om indholdet. Det er lidt af en jungle. Men til sidst lykkedes det mig at finde frem til D-Pearls, som ikke har samme indholdsstoffer som de andre piller.

Og ved du hvad? Det går rigtig godt, og jeg skal have taget opfølgende blodprøver engang i næste uge. Det bliver spændende at se, om de har den ønskede effekt.

Nogle gange ville jeg ønske, at der var mere hjælp at hente, når man har usædvanlige reaktioner. Men lægerne lever i en boble af ’standardhed’. Behøver jeg udpensle, at min krop er en rodekasse og samlet i mørke?

 Indtil lægerne bliver klogere, vil jeg fortsætte med at mærke efter kroppens signaler og være opmærksom på, hvad jeg putter i munden.

Små ændringer giver store følelser
Ny neurolog
 

Comments 1

Guest - Hanne on Fredag, 22. marts 2019 18:01

Hej Stephanie,
Jeg har og er også min egen læge langt hen ad vejen. Det kan være hårdt arbejde, men er også spændende, fordi jeg lærer en masse?.Jeg har nogle andre sygdomme end du(lavt stofskifte, binyre problemer mm) men for nogle år siden satte jeg mig ind i D-vitamins betydning. En af de ting jeg aldrig før havde læst var at vitaminet K2 sørger for at kalk/kalcium kommer ud i knoglerne og ikke lagrer sig i kroppens blødvæv. Der tænkte jeg på dine nyrer/nyresten. Jeg aner ikke om det er relevant for dig, men du kan jo gå videre med det hvis du synes.
Jeg synes det er godt gået at du som 23 årig tager ansvar for dit liv, det gjorde jeg vist ikke, jeg var for umoden dengang?

Hej Stephanie, Jeg har og er også min egen læge langt hen ad vejen. Det kan være hårdt arbejde, men er også spændende, fordi jeg lærer en masse?.Jeg har nogle andre sygdomme end du(lavt stofskifte, binyre problemer mm) men for nogle år siden satte jeg mig ind i D-vitamins betydning. En af de ting jeg aldrig før havde læst var at vitaminet K2 sørger for at kalk/kalcium kommer ud i knoglerne og ikke lagrer sig i kroppens blødvæv. Der tænkte jeg på dine nyrer/nyresten. Jeg aner ikke om det er relevant for dig, men du kan jo gå videre med det hvis du synes. Jeg synes det er godt gået at du som 23 årig tager ansvar for dit liv, det gjorde jeg vist ikke, jeg var for umoden dengang?
Already Registered? Login Here
Guest
Tirsdag, 11. august 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/