4 minutes reading time (786 words)

Hvor kommer de spilleregler fra? Hvor er sygdommenes ombudsmand?

Når man så endelig har lært at danse med hende sclerosepigen, har lært at håndtere hende, har trænet sig stærk og sund og klar til de attakker, som måtte komme. Så viser der sig straks en ny og meget mere markant spiller på banen. En spiller som kommer akut og noget mere aggressivt end hende. Og som kommer, når jeg lever livet lidt på kanten, udfordrer mig selv og mærker livet pulsere i kroppen som Hr. Nilsson altid siger i Grynet bøgerne.

Han hedder Spasme Angina, og han giver akut trykken for brystet og pludselig nedsat præstationsevne - til tider med stråler ud i højre arm og op i nakke/skuldre. Han kommer, når jeg f.eks. går lidt for meget i det iskolde vand, som jeg elsker at bade i som vinterbader. Eller når jeg bærer ekstra tunge indkøbsposer, presser mig selv for hårdt på cyklen eller bliver følelsesmæssigt påvirket af en sørgelig film i fjernsynet. I de første tre år af vores bekendtskab, bidrog han også med masser af bekymringer, tanker og angst for at stå af med et hjerteanfald, for det er præcis sådan, det føles hver gang - som et hjerteanfald. Det tog lægerne lang tid at diagnosticere ham, fordi han gemte sig, så det ser ud som om, at jeg ikke fejlede noget, når lægerne forsøgte at finde ham. Men det lykkedes dem heldigvis til sidst, så jeg slap for at have stående i min journal, at jeg mere eller mindre var hypokonder eller måske ramt af angst, for meget mavesyre, sclerose eller anstrengelsesudløst astma. Der var ikke den vej, som ikke blev forsøgt, og jeg var på adskillige forkerte mediciner hen ad samme vej.

Det var tre år i uvished, men også tre år, hvor alle tvivlede på det, jeg sagde og følte. Jeg stod helt alene med de symptomer, jeg mærkede. Symptomer, som jeg selv vidste med sikkerhed ikke kom af for meget træning eller hysteri. Jeg mødte en mur af mennesker, som venligt lagde hovedet på skrå og kiggede på mig med medlidenhed i øjnene, for her sad endnu en af de kvinder, som har så ondt i livet. Men jeg reagerer positivt på depot nitroglycerin, og jeg insisterede og holdt fast og blev til sidst undersøgt på landets bedste hjerteafdeling med speciale i kvindehjerter og træning. Her fik piben heldigvis den rette lyd, og jeg har sammen med nitroglycerin og en dygtig overlæge fået ham spasma angina under kontrol. Så jeg både kan nyde cykelturene, vinterbadningen og gå op ad bakker uden at blive stærkt forpustet og få smerter.

Jeg tæmmer ham og skyggebokser med ham, så godt jeg kan, men han er en selvstændig og stærk fyr, som ikke lader sig bestemme over. Han kører sit helt eget løb og lytter hverken til fornuft eller bøn. Så ham giver jeg kam til håret. Han skal få lov til at brøle, for jeg ved, at han er en lille kattekilling i en stor løves krop. Han er helt ufarlig, selv om han er irriterende at danse med, når han forsøger at skræmme mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke må ignorere ham – at pytknappen ikke må bruges alt for ofte. At jeg sammen med hjertelægen skal holde øje med ham, så han ikke udvikler sig til noget alvorligt. Men indtil da, skal han altså have alt den modstand, han kan trække. Så kan han forhåbentlig lære ikke at drille mig.

Og nu er det så, at spørgsmålet dukker op - hvem er det lige som har lavet de spilleregler? Hvem er det, som har skrevet i reglerne, at man kan få flere kroniske sygdomme at døje med? Som om en ikke var rigeligt? Jeg vil i hvert fald godt klage et sted – jeg synes, at det er en kende i overkanten ikke lige at spørge om lov, før man bare lige installerer sådan en brølende løve i kroppen på folk. Og pålægger andre at skulle håndtere to så forskellig rettede sygdomme og forlange, at det skal kunne fungere optimalt. Vis mig Ombudsmanden på kronisk sygdomme området, og jeg skal skrive en klage lige så hurtigt, som du kan nå at sige: ”Tak for kaffe – det var vist ikke helt fair”. For jeg har helt klart en høne at plukke med vedkommende.

Vi skal nemlig være så pokkers syge, før andre kan se, hvad det er vi har med i kufferten at håndtere. Det kunne ind i mellem være rart med et skilt, hvorpå der stod ”OUT OF ORDER”. Et skilt vi lige kunne sætte på trøjen eller i bilruden eller i panden, så andre kunne se, at i dag er netop den dag, hvor den lille kattekilling i den store løves krop har brølet længe.

En af de morgener...
Galdesten på afveje... Og ferie forude
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Tirsdag, 11. august 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/