Mit liv med muskelsvind

4 minutes reading time (869 words)

Er du klar til at gøre en forskel?

Jeg undrer mig ofte over, hvordan verdenen hænger sammen. Hvordan det er gået til, at den er endt, hvor den er. Hvad der har gjort os så umenneskelige og kolde overfor vores medmennesker. Hvad blev der af hjælpsomhed og forståelse? Er vi ikke alle ligeværdige?

Nej, mennesker vil altid danne grupper. Der er rige, som bliver rigere og fattige, der må leve af skraldespanden. Der er dem, der sidder på magten, skraber flere penge sammen til sig selv, mens de handicappede, udsatte, ældre (fortsæt selv listen) tager konsekvenserne af andres valg. Dem, der sidder på magten rundt omkring, har ikke den fjerneste idé om, hvordan virkeligheden er. De kan købe sig fra alt.

Hvor kommer disse tanker fra?

Jo ser du, jeg har to specifikke sager på hjerte, og de trænger til at komme ud. Kun ved at åbne munden, stille spørgsmål og stå sammen, kan vi ændre tingenes gang.

Merudgifter er bare for sjov, ikke?

Det skulle man i hvert fald tro, sådan som kommunerne og regeringen håndterer det. Men nej, det er bestemt ikke noget, man får for sjov.

Til dem der ikke ved hvad merudgifter er, kan jeg kort fortælle, at det er nogle penge, man kan få hver måned, når man har ekstra udgifter som følge af sin funktionsnedsættelse. Altså udgifter som andre uden funktionsnedsættelse ikke har. Det kan for eksempel være sugerør, ekstra skumvaskeklude og så videre. Listen er lang.

Fra 1. januar 2018 ændrer de fuldstændig på reglerne for udbetalingen. Som det er nu rundes der op til nærmeste hundrede. Fra næste år får man udbetalt 1.000 kr. i måneden, hvis man har merudgifter i intervallet 500 til 1.500. Og man får udbetalt 2.000 kr., hvis man er i intervallet 1.501 til 2.500. Først når du har månedlige merudgifter for over 2.500 kr. får du det faktiske beløb udbetalt.

Nu er jeg ikke matematisk anlagt, men jeg kan tydeligt se, at regnestykket ikke hænger sammen. Med de intervaller vil nogle komme til at tjene på merudgifterne, mens andre mister enormt mange penge. Nogle kan derved slet ikke få råd til deres medicin.

Jeg har skrevet en enorm klage for en veninde over kommunens afgørelse, og jeg er stadig chokeret over kommunens håndtering af sagen og åbenlyse sjusk og egenfortolkning af en læges ord. Siden hvornår er sagsbehandlere blevet klogere end læger?

Det er skræmmende, at kommunerne kan slippe af sted med den slags. Men selvfølgelig, alt handler jo om penge. Og kommunerne ved, at ikke alle har kræfterne til at fortsætte kampen.

Jeg krydser fingre for, at klagen kan gøre en forskel.

Kan man afgøre en sag udenfor sit kompetenceområde?

Ja, åbenbart. I hvert fald hvis man er Ankestyrelsen og burde have kompetencer til at afgøre sager, som borger og kommunen er uenige om.

Det korte af det lange er, at kommunen ikke vil betale en skade på min bil, selvom jeg er vurderet til kun at have bilen på grund af min funktionsnedsættelse. Andre på min alder kan cykle rundt. Og skaden var aldrig opstået, hvis jeg kørte rundt på cykel.

Jeg henviste i sin tid til en lov, som siger, at kommunen skal betale for skader, da de er sket i forbindelse med udførelse af arbejdet (min hjælper var på arbejde og kørte min bus). Det var kommunen selvfølgelig ikke enig i, og derfor røg sagen videre til Ankestyrelsen.

Et år senere stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Min undren opstår, da jeg når til side 3. Der står, at loven jeg har henvist til, falder udenfor Ankestyrelsens kompetenceområde. Så er det, jeg straks tænker: Hvis det falder udenfor deres kompetencer, hvordan kan de så stadfæste kommunens afgørelse? Det svarer lidt til, at jeg skulle være censor til en tysk eksamen, selvom jeg ikke kan tysk.

Ankestyrelsen henviser i en mail efterfølgende til domstolene som dem med kompetencerne. Men de stadfæster stadig deres afgørelse. Det virker bare lidt voldsomt at hive kommunen i retten for 5.000 kr. For mig er kampen ligeså meget af princip. Kommunen slipper simpelthen for let generelt, og det går ud over mange. Og hvad med dem, der ikke længere har kræfterne til at kæmpe?

Det er skræmmende, at det overhovedet kan lade sig gøre, at sager bliver behandlet af folk, der ikke har kompetencerne, og at dem, der laver reglerne, ikke ved, hvordan virkeligheden hænger sammen. Den virkelighed hvor man ikke har flere millioner på kontoen.

Der er mange ting, der ikke hænger sammen, og jeg er sikker på ,at hver og en af jer læsere kan tilføje minimum én ting til listen.

Jeg har altid været optimist, og jeg drømmer om, at det en dag bliver mere menneskeligt at være i Velfærds-Danmark. At der kommer en dag, hvor mennesker og livskvalitet kommer før penge. Det ligger lysår ude i fremtiden, men alle forandringer starter et sted. Så hvorfor ikke starte lige nu?

Det kræver, at vi står sammen og løfter hinanden. Hjælpe hvor vi kan, hvad enten det er at skrive klager for andre, give et måltid mad til en hjemløs eller give et kram til en trængende. Alt tæller. Det vigtigste er, at vi ikke lader systemet vælte os. Vi er mennesker, og vi er alle lige meget værd.

Er du klar til at gøre en forskel?

Ganske som vi plejer
Dobbelt så rask som alle andre
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Tirsdag, 11. august 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/