Mit liv med muskelsvind

2 minutes reading time (478 words)

Efterlysning: Har du set Velfærden?

Jeg mener det helt seriøst. Har du set velfærden? Den er blevet væk, og vi er mange der savner den. Så hvis du ser den, er du så ikke sød at sige til?

Tænk hvis det var så let. At velfærden var en person, der bare var blevet væk hjemmefra. En der skulle have lidt hjælp til at finde hjem, og så ville alt være godt igen.

Hver gang jeg ser ordet ’besparelser’ eller får en sms med ’Kommunen har sendt dig Digital Post’, får jeg svedige håndflader og uro i kroppen. For hvad skal jeg kæmpe for denne gang? Hvad har kommunen fundet på af besparelser?

Jeg bliver træt bare ved tanken om at skulle ansøge om nye ting, for 99 procent af gangene skal der ankes, før det går igennem. Og halvdelen af gangene er jeg nødt til at rykke for svar.

Lige nu kæmper jeg en lang kamp, for at mine hjælpere kan få ordentlige forhold. Det er nemlig sådan, at de trænger til en ny stol. Men da den hurtigt bliver slidt, blandt andet på grund af vågne nattevagter, er det en dyr post, som jeg kun har fordi jeg har hjælpere. Derfor skal kommunen afholde udgiften. Men det er de selvfølgelig ikke enige i.

Så nu ligger sagen hos Ankestyrelsen, og jeg er spændt på resultatet. I ventetiden har jeg også lært, at der er meget kommunen ikke fortæller. Så jeg er klar med flere paragraffer. De kan ikke løbe om hjørner med mig.

Jeg føler ikke kommunerne er til for borgerne. Flere af mine veninder er blevet trampet så hårdt på, at de helt har mistet håbet. Og selvom jeg har forsøgt at hjælpe, har de stadig tabt. Og er der noget, jeg ikke kan tåle at se, så er det at det offentlige får lov til at ødelægge mennesker.

Hvis jeg kunne, havde jeg reddet alle. Jeg prøver tit på det. Og midt i det hele bliver jeg nødt til at minde mig selv om, at det kan jeg ikke. I hvert fald ikke alene.

Derfor håber jeg, at vi kan stå sammen om at skabe bedre forhold for hinanden. Alle forandringer starter et sted, og kommer i alle afskygninger. Et smil til dem du møder på din vej. En hjælpende hånd. Mad til den hjemløse. Et lyttende øre. Listen er lang.

Lige nu har jeg gang i en indsamling til min veninde, Camilla. Hun har været fanget i sin lejlighed de sidste 2½ år, fordi kommunen og Ankestyrelsen ikke mener, at det er nødvendigt med et nyt køretøj til udendørs brug.

Problemet er bare at den nuværende mini crosser ikke dækker hendes behov. Men hverken kommunen eller Ankestyrelsen kan se problemet.

Selve indsamlingen og mange flere detaljer finder du HER.

Jeg håber, du vil kigge forbi, og sprede lidt glæde. Til gengæld lover jeg, at glæden også kommer din vej.

Varmt vejr uden nervesmerter
”Du må jo lære at leve med det”…
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Tirsdag, 11. august 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/