Coronavirus - og hvad med mig?

Det er ikke gået nogen forbi, at vi lige pt. i Danmark og størstedelen af verden er påvirket af coronavirus.

Jeg var lidt træt af det i starten, og tænkte pjat...

MEN det er alvorligere end som så....også for dig og mig.

Ja, jeg kan kun tale for mig selv og gøre tiltag, som vedrører mig, og som forhåbentlig bevirker, at JEG IKKE er en af dem, der bliver smittet eller smittebærer.

Jeg er sclerosepatient, og jeg får IKKE medicin mod og til min sygdom. Min medicin har gennem tiden været min træning. Min elskede styrketræning er så ikke muligt nu, hvor Fitness World er lukket ned. Så hvad gør en klog?

Jeg må acceptere. at min daglige gang ikke er muligt lige pt i fitnesscentret. Jeg er ikke mere træningsnarkoman, end at jeg ikke kan undvære det (men når jeg nu ikke MÅ eller KAN, ja, så er trangen større). Det er nok noget psykologisk, tænker jeg. Det vi ikke må og kan, ja det vil vi... (sig til et barn: Det må du ikke, og de vil gøre et forsøg alligevel).

Jeg er samtidig også en af de uheldige, at bliver jeg ramt af noget så banalt som forkølelse, ja så bliver jeg SYG og går helt i knæ op til tre uger! Så denne her situation berører mine tanker en del. I al min tid som kronisk syg siden 2011, har jeg hvert år modtaget influenzavaccine. Det kan jeg ikke nu.

Jeg er sygemeldt i øjeblikket fra arbejdet. Det var jeg også, inden coronavirussen brød ud.

Ja, min hverdag er vendt fuldstændig helt på hovedet. Det befordrer IKKE min hjerne, når jeg er 'vant til rutiner og tiltag', at jeg nu må acceptere, hvad der sker rundt omkring mig. Jeg er IKKE herre over andre, men JEG kan tage mit ansvar og mine forholdsregler.

Jeg forsøger at opretholde optimismen, det er ikke svært for mig. Jeg tænker på alt det gode, der skal ske for mig, for der er godt nyt på vej (kommer i et andet skriv). Jeg undgår, at situationen, der er bestemt ovenfra, ændrer mindst muligt min hverdag. Skal jeg ud at foretage indkøb, laver jeg ikke om på dette. Jeg har ikke hamstret noget som helst. Der bliver jeg sådan lidt: Come on....folk hamstrer konserves, toiletpapir, brød og gær.. hvorfor? Vi er jo ikke i undtagelsestilstand. Skulle det ske, bliver jeg ikke deltager heri som en hamstre kvinde.

Jeg tager de kasser, hvor vi kan selvbetjene. Jeg hader i forvejen kø og mange mennesker. Jeg står ikke i nakken på folk eller kører dem over med min indkøbsvogn. Jeg medbringer mine egne tasker til indkøb. Jeg ved på forhånd, hvad jeg skal ud efter. Jeg er ikke en typisk oser på gågader og centre mm. Jeg går efter det, jeg skal, ind - betale - ud og hjem.

Der er jo ikke noget, der ikke er skidt, uden det er godt for noget andet. Jeg har fået ordnet ting herhjemme inde og ude, hygget med mine venner, købt ind online ( jeg har indkøbsvirus, hvad gælder online handel,- jeg er kæmpe fortaler for det og elsker, at tingene kan udføres online).

Jeg bruger ikke håndsprit eller mundbind. Jeg har været i en forretning, der 'beordrede det', og så gør jeg det selvfølgelig. Jeg er ikke forskrækket eller bange, hvad det angår. Jeg gør, som jeg plejer, og bestræber mig på at fortsætte det vante. Jeg må acceptere tilstandene rundt om mig, da jeg ikke kan ændre love og regler.

Om jeg er bedre eller værre stillet end dig, ved jeg ikke. Jeg ved, at denne her situation bliver normal igen. Indtil da må vi høre efter, hvad der bliver sagt. De siger, at vi skal passe på hinanden og tage vores forholdsregler. Så vi SKAL lytte efter.

Pas på dig selv ❤

Vil du hjælpe med at passe på mig?
Coronatid og coronatanker
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Fredag, 3. juli 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/