April var ikke en aprilsnar

Var det virkligheden? Eller var det en drøm?

NEJ, april som indbefatter aprilsnar, var ikke den samme i 2020. NEJ, april, som indbefatter påskefrokoster, var ikke den samme i 2020.

April 2020 var vist total vendt på hovedet over det hele.

Corona tvang os til at tænke anderledes, agere anderledes, og ikke mindst fundere over vores liv, samt tage et ansvar.

Har det været så skidt overhovedet?

Bevares jeg påskønner IKKE sådan en pandemi overhovedet. Men jeg har da bestemt lært noget.

Jeg har lært, at jeg rent faktisk godt kan være i et godt selskab med mig selv. At jeg har tvunget mig selv til, at tænke anderledes i gøren og handling. At planlægge mine dage med aktiviteter af fysiske gøremål, og samtidig værne om mig selv.

Jeg har så også nydt selskab af min nye hund. Den smukkeste han-rottweiler, som er en sand fornøjelse hver dag (også de nætter, hvor jeg har været oppe 1 og 2 gange, for at lukke ham ud). 
For seks måneder siden var jeg overbevist om, at jeg ikke skulle have hund igen. Men må indrømme, jeg er så glad for jeg fik vendt og drejet mine tanker.

Jeg er på tur daglig med ham. Ved vandet, i skov/dyrehave, i centrummens larm af biler og indkøbsvogne, og i rottweiler klubben. Jeg og vi keder os ikke.

Men må jeg det i disse coronatider? Det må jeg da ihvertfald. Jeg er opmærksom, er steder hvor det er muligt at holde afstand, nyder mit liv og friheden, og har det faktisk enormt godt.

Jeg har faktisk ikke noget at klage over.
Mangler jeg min træning? Hmmmm næææh faktisk ikke. Altså kunne jeg benytte fitness centret var jeg der da, men jeg er ikke surmule over det.

Har jeg smerter? Nej har jeg ikke.

Har jeg føleforstyrrelser? Nej, ikke det vilde.

Får jeg min nattesøvn? Ja, det gør jeg.

Føler jeg mig rask? Ja, det gør jeg.

Så det er måske slet ikke så skidt alligevel, selvom Danmark sveder og svider derude for at tjene penge, og holde hjulene kørende.

Jeg tænker året 2020 kan tilskrive sig de berømte ord: sammen - hver for sig. Det bliver godt igen.

Og ja er det ikke sådan det er? Uanset hvad vi bliver sat over for, bliver alt så ikke godt igen?

Vi er trods alt stadig selv herre over om vi vil smile eller være sure.

Der er ting vi kan ændre på, og der er ting, vi ikke kan ændre på. Hvorfor beskæftige sig med det, vi ikke kan gøre noget ved?

For er der noget der ikke kan tages fra os, så er det vores eget ansvar overfor os selv. Tyg lidt på den, og husk så at påskønne dit spejlbillede....spejlet lyver ikke....

 

Et kapitel slutter snart
Hvad skal der ske nu?
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Fredag, 3. juli 2020

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.propatienter.dk/