Det er vigtigt at personalet for sat fokus på at skabe en ordentlig relation til patienterne, og få italesat fordomme i sygdom og sundhed.

Hård medicindebat: Kræftsyge skammer sig

Mange alvorligt syge kræftpatienter støder på fordomme hos sundhedspersonalet, som f.eks. at det er deres egen skyld, at de er syge.

Det indikerer en undersøgelse gennemført af Medicinske Tidsskrifter. Og resultatet er foruroligende, lyder det fra flere sider.

Undersøgelsen er foretaget blandt kræftpatienter, der er ramt af alvorlige kræfttyper som bl.a. lunge-, bryst- og underlivskræft. 143 patienter har svaret på, hvordan debatten om dyr medicin påvirker dem. Og et af undersøgelsens resultater er, at de oplever fordomme om deres sygdom.

Næsten en tredjedel (29 procent) af patienterne siger ja eller måske ja til, at de møder den fordom, at de selv er skyld i deres sygdom. Endnu flere - omkring 35 procent - skriver at de møder andre fordomme og fejlopfattelser i forbindelse med deres sygdom. 

Fordommen møder de først og fremmest i medierne, og dernæst blandt venner, politikere og ikke mindst i sundhedsvæsnet selv. Færrest fordomme møder de i familien og på jobbet.

”Det kommer bag på mig, at tallet er så højt. Det er klart alt for mange, der møder fordomme om deres sygdom. Der kommer intet godt ud af skyld og skam. Heller ikke i sundhedsvæsnet. Så her er noget, der absolut er værd at arbejde grundigt med,” siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Værst med fordomme i sundhedsvæsnet

Noget af det, der bekymrer mest i undersøgelsesresultaterne er, at fordommene i høj grad også trives i sundhedssektoren. Det kender tidligere hospitalsdirektør Torben Mogensen godt til og havde derfor meget fokus på det i sin tid som direktør på Hvidovre Hospital. For erkendelsen var, at sundhedspersonale er mennesker som alle andre:

”Det er naturligt, at befolkningens syn afspejles i hospitalsystemet. Men det er også uacceptabelt. For det første er det en tvivlsom påstand, at patienten selv er ude om sin sygdom. For det andet, hvornår er noget ’selv’. Hvis folk kører for stærkt og smadrer ind i et træ, skal de jo heller ikke behandles anderledes, end hvis de bliver syge på anden måde. Alle patienter skal behandles ens – ligegyldigt hvad.”

Også Camilla Hersom synes, det er ekstra beklageligt, at fordommene optræder i mødet med sundhedsvæsnet:

”Det er sigende, at jo tættere man kommer på det enkelte menneske, des færre fordomme er der. Vi kan ikke leve med, at man hos lægen eller sygeplejersken, der burde vide alt om årsag og virkning i sygdom og sundhed, får følelsen af, at man selv er skyld i sygdommen.  Det er direkte ødelæggende. Og det bidrager jo heller ikke til, at personalet går ind i behandlingen på den bedste måde.”

Fordomme rammer mange sygdomme

Ifølge repræsentanter for patienterne er der ingen tvivl om, at det er folk, der rammes af såkaldte livsstilsygdomme, som f.eks. diabetes og KOL, der er mest udsat for fordomme om, at de selv er skyld i deres sygdom. Det gælder også alkoholikere og visse kræftsygdomme.

”Når man taler om brystkræft ser vi i medierne ofte lister med risikofaktorer. Og følger man ikke dem, vil nogle sige, at du selv er ude om det. På den måde får den enkelte induceret skyld, og det er helt urimeligt,” siger Randi Krogsgaard, formand for patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation.

Med andre ord – det, at vi i dag taler så meget om livsstilsygdomme, skaber fordomme og gør, at den syge kommer i forsvarsposition. Derfor skal vi lade være med hele tiden at flashe risikofaktorer så entydigt, som har med livsstilen at gøre. For der er mange faktorer, der spiller ind, når man får kræft af den ene eller anden art, mener hun.

På samme måde mener Camilla Hersom, at det er alt for banalt at lade fingeren pege på det enkelte menneske. For som hun ser det, er der både strukturelle, genetiske og andre årsager til, der i meget høj grad medvirker til, at visse mennesker er udsat for langt større risici for at udvikle livsstilsygdomme end andre.

Skyldfølelse er ukonstruktivt

Ifølge Medicinske Tidsskrifters undersøgelse, reagerer patienterne på mødet med fordommene ved at blive kede af det (42 procent), men blandt patienter med brystkræft og kræft i underlivet bliver (38 procent) flove eller får dårlig samvittighed. Kun en femtedel kan sige, at de er ligeglade.

Men ingen af disse følelser er, som Camilla Hersom ser det, konstruktive for noget som helst:

”At være ked af det eller vred er ikke et godt udgangspunkt for at håndtere egen sygdom. Det bedste grundlag for den mest effektive behandling er, hvis patienterne, især i sundhedsvæsnet, mødes af forståelse, accept, anerkendelse og tillid.”

Den offentlige mening kan ændres

På spørgsmålet om, hvordan vi kommer uden om fordommene, er de tre eksperter enige om, at det først og fremmest handler om at italesætte livsstilsygdomme på en anden måde end det sker i dag. Faktisk mener Torben Mogensen, at man helt bør lade være med at bruge ordet livsstilsygdomme, ’fordi det forenkler tingene på en kedelig måde’.

”I stedet skal man vende det om og sige, at der er noget ved det samfund, vi lever i, som skaber den livsform vi har. Og det er ikke den enkeltes ansvar,” siger han.

Også Camilla Hersom mener, at alle, der interesserer sig for sundhed bør bidrage til at ændre den offentlige mening. Og det kan godt lade sig gøre, siger hun og peger på, at f.eks. opfattelsen af psykisk sygdom over de senere år har ændret sig i positiv retning som følge af en bevidst indsats.

Og ift. sundhedsvæsnet mener hun, at f.eks. hospitalsledelserne skal have meget mere fokus på at skabe en sund kultur i mødet mellem personalet og patienterne og give medarbejderne nogle redskaber til den gode samtale.

Emner: sundhedsvæsnet

Del artiklen med dine venner